EUROPÆISKE LØFTERAKETTER

Muligheden for at kunne sende satellitter i kredsløb er afgørende for Europas uafhængighed inden for rumfart. I 1973 blev Ariane-programmet indledt. Det har skabt en stribe særdeles succesfulde løfteraketter, fra Ariane 1 serien til Ariane 5.

Ariane 5 er en løfteraket med stor ydeevne, som er udviklet for at sikre Europas konkurrencedygtighed på det internationale marked. Ariane 5 ECA kan sende næsten 10 tons ud i det såkaldte geostationære kredsløb, som bruges af satellitter til telekommunikation og observation af Jorden. En særlig version af løfteraketten er udviklet til ESA’s ubemandede fragtfartøjer (ATV’er – Automated Transfer Vehicle), som bringer forsyninger ud til den internationale rumstation (ISS).

Der er fortsat behov for også at have mindre løfteraketter, der kan bringe mindre satellitter i kredsløb. ESA udvikler derfor raketten Vega, der er i stand til at løfte 1,5 tons op i et lavtgående kredsløb om Jorden. Samtidig tilpasses det mellemstore russiske fartøj Sojuz, så det kan opsendes fra den europæiske rumbase i Kourou, Fransk Guyana.

I samarbejde med den europæiske rumfartsindustri interesserer ESA sig for en række nye teknologier, herunder motorsystemer, der kan gøre adgangen til rummet lettere og billigere i fremtiden.