Jordobservationsatellitter – Indledning


Artist's view of Meteosat Second Generation (MSG)
 
En kunstners fortolkning af MSG
 
 
Jordobservationssatellitterne varierer afhængigt af typen af deres kredsløb, hvilken nyttelast de medfører og i forbindelse med deres billedbehandlingsinstrumenter også omfanget af sensorernes rumlige opløsning, spektrale egenskaber og optagebredde. Alle disse parametre bliver designet i den indledende fase af missionens definition, afhængigt af hvilken anvendelse satellitmissionen er beregnet på.
 
For at kunne overvåge vejret i stor skala og med høj frekvens er det mest praktisk for en satellit at befinde sig i et geostationært kredsløb. I den slags kredsløb kan en satellit se næsten hele Jordens ene halvkugle kontinuerligt. Men fordi kredsløbet er så højt oppe (ca. 36.000 km over Jorden), er det svært at opnå en høj rumlig opløsning. Men når det gælder anvendelser som sporing af skyer over kontinenterne, er der heller ikke behov for en høj rumlig opløsning.
 
 
ERS-2
   
ERS-2
 
Til anvendelser med behov for billedoptagelser med høj opløsning af et meget specifikt område, som for eksempel overvågningen af en gletsjersø eller kortlægningen af sammenstyrtede bygninger efter et jordskælv, skal der anvendes en sensor med høj opløsning. Sådan en sensor har generelt en smal optagebredde og befinder sig på en satellit i et lavt jordkredsløb kaldet LEO (som for eksempel 600 km over Jorden for satellitten QuickBird). I den slags kredsløb er det ikke muligt at monitorere det samme område kontinuerligt på grund af satellittens relative bevægelse i forhold til Jorden. Billederne af et givent område kan kun optages, når satellitten passerer hen over det.

I dette afsnit præsenteres nogle vigtige jordobservationssatellitmissioner. For hver mission gives der oplysninger om satellitkredsløbet, nyttelasten, og de anvendelser inden for jordobservation de var beregnet til.
 
 
  
Last update: 2 Marts 2011


Jordobservation
satellitter

 •  Landsat (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMFFQASS2G_0.html)
 •  ERS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMQQQASS2G_0.html)
 •  RESURS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMLVQASS2G_0.html)
 •  Envisat (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMSTQASS2G_0.html)
 •  SPOT (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMYJQASS2G_0.html)

Vejrsatellitter

 •  Meteosat (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMMJPASS2G_0.html)
 •  METEOSAT 2. generation (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMBQPASS2G_0.html)
 •  MetOp (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMT9X6SXIG_0.html)
 •  NOAA (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMWUPASS2G_0.html)

Earth Explorer satellitter

 •  ESA’s Earth Explorers (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEM64X6SXIG_0.html)
 •  GOCE (http://www.esa.int/esaLP/LPgoce.html)
 •  SMOS (http://www.esa.int/esaLP/LPsmos.html)
 •  CryoSat-2 (http://www.esa.int/esaLP/LPcryosat.html)

Kommercielle optiske satellitter med høj opløsning

 •  IKONOS (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMLXQASS2G_0.html)
 •  QuickBird (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEM41RASS2G_0.html)
 •  WorldView (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_DK/SEMSEX6SXIG_0.html)