|
|
Informationer i billeder 
Ved telemåling er det meget nødvendigt at forstå de forskellige data, der er modtaget af sensorerne for at kunne tolke dem korrekt. Man må forstå hvad, der udgør et satellitbillede, og hvordan det afviger fra et fotografi. Den største forskel er, at fotografiet er i analogformat og normalt udprintes på papir, før det tolkes. Satellitbilledet er i digital format, og det analyseres og tolkes normalt ved hjælp af en computer.
Digitale formater er meget almindeligt i vore dage. Kan du finde andre eksempler på informationer, der er baseret på digitale data?
* Se Svar 1 nederst på denne side Det analoge format rummer alle data kontinuert, dvs. farveinformationer på en kontinuær farveskala. Hvis man eksempelvis tager et foto af sit hus, er alle informationer ensartet og kontinuert spredt ud over hele billedet. Der er ikke nogle skarpe kanter imellem den ene og den anden del af fotoet.
Til forskel herfra rummer det digitale format hver informationsblok diskret, dvs. farveinformationer på en trinvis farveskala. Hvis man zoomer tilstrækkeligt dybt ind i et satellitbillede, vil man iagttage masser af små kvadrater i forskellig farve.
Det digitale format er bygget på en matematisk procedure kaldet et "binært system", der gør det muligt for computere at registrere data og senere gengive dem, beregne og bevare data, ja endda at kunne fremvise et billede. Faktisk er det binære system det grundlag, hvorpå hele computerverdenen bygger. Det eneste, en computer kan "forstå", er elektriske impulser – enten går der en strøm, eller også gør der ikke. Det vil sige "ja" eller "nej"; 1 eller 0. Matematikere mente, at computere ikke kunne behandle decimaler. Et decimalsystem er det, vi normalt bruger, når vi tæller: fra 0 til 9, herefter begynder en ny serie: 10 til 19, så 20 til 29 etc. Med computere tælles der kun fra 0 til 1, herefter genstarter en ny serie (0 når der ikke går nogen strøm og 1, når der gør).
I computer "sprog" fås:
Note vedrørende det binære system:
En pixel Et satellitbillede består af mange kvadrater (pixler). Idet en pixel er den mindste enhed på et satellitbillede, er den yderst vigtig: sammen med de øvrige pixler udgør den alle de informationer, der frembringer et helt billede.
Hvilken type information giver en pixel? Et godt bud?
Den første vigtige ting, man må vide om et satellitbillede, er dets opløsning. Forestil dig satellitbilledet af en by med et fodboldstadion i midten. Det mindste kvadrat eller pixel i billedet kunne være hele fodboldstadiet, eller det kunne være det lille runde felt, hvori bolden gives op. I det første tilfælde kunne man sige, at opløsningen af billedet ikke er særlig god; i det andet tilfælde at der dog var lidt flere detaljer at se, hvorfor billedopløsningen kunne siges at være god. Et billedes opløsning er størrelsen på den mindste genstand (scanningsareal), som en sensor kan opfange.
Hvilket af de tre følgende billeder har den bedste opløsning? Og hvorfor?
* Se Svar 2 nederst på denne side
Hver pixel i et billede har en værdi. Værdien repræsenterer strålingsintensiteten, der er reflekteret (eller udsendt) fra det observerede objekt indenfor det interval af bølgelængder, sensoren kan opfatte.
Hvis det observerede objekt f.eks. er en plante (uden blomster), og sensoren er specielt fremstillet til at opfatte grønt, vil styrken være meget høj. Hvis det observerede objekt derimod er en rød bil, vil den røde farves styrke med den samme sensor være meget lav.
RGB (Rød, Grøn, Blå) Der eksisterer imidleretid et paradoks indenfor denne måde at skabe billeder på. Mens mange efterbehandlede satellitbilleder fremtræder farverige, er de rå pixelværdier kun gråtonede (dvs. de ligger mellem 0 - 255). Derfor kombinerer man ofte flere satellitbilleder igennem billedbehandling (fra den samme sensor men fra forskellige bånd eller fra forskellige optagelsestidspunkter) for at danne et farve billede.
Dette kan ses på figuren til venstre. For at lære mere om farver og farvebilleder, se følgende "Viewgraphs" (illustrationer) om, hvorledes farver anvendes, og om naturlig og falsk farvede billeder og om Mounsell's farveskema. * Svar 1: Musik CD'er, CD Rom’er, DVD'er etc.
* Svar 2: Det tredie billede, fordi pixlen i dette billede udgør det mindste areal på Jorden i virkelighedens verden.
Last update: 11 Juni 2013
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
