WorldView
WorldView-1 blev opsendt den 18. september 2007, og WorldView-2 blev opsendt den 8. oktober 2009. Begge blev opsendt med Delta 7920 raketter fra Vandenberg Air Force Base. WorldView-1 forventes at forblive i drift indtil 2018, mens WorldView-2 er planlagt til at fungere frem til 2017.
Begge er i et solsynkront kredsløb og passerer ned over Ækvator kl. 10:30 i hvert kredsløb. WorldView-1 kredser om Jorden i en højde af 496 km, og den har en kredsløbstid på 94,6 minutter med et gennemsnitligt overflyvningsinterval på 1,7 dage. Den medfører en pankromatisk billedsensor. WorldView-2 kredser om Jorden i en højde af 770 km, og den har en kredsløbstid på 100 minutter og medfører en multispektral billedsensor.
De primære anvendelser for WoldView satellitterne er kortlægning ved meget høj opløsning, detektion af forandringer samt billeder i stereo 3D.
Last update: 27 Januar 2011
|