Lagos - Øvelser med brug af Ikonos-data
Den radiometriske opløsning for Ikonos er 11 bit pr. pixel (2048 gråtoner). Det betyder, at billederne viser meget mere information end de sædvanlige 8 bit data (256 gråtoner). For at kunne drage fordel af denne yderligere information skal der anvendes speciel billedbehandlingssoftware.
Ikonos har instrumenter til at se både til siden og langs med banen, og det giver mulighed for fleksible dataoptagelser og korte intervaller - 3 dage ved en opløsning på 1 meter og 1 - 2 dage ved en opløsning på 1,5 meter.
Hent begge billeder i et zippet TIF-format (1,3 MB).
Beskriv begge billeder. Hvilke ting kan identificeres?
Sammenlign de to billeder med hensyn til bystrukturen og beskriv forskellene. Hvad er grundene til de forskellige strukturer? Hvilket af de to billeder viser finans- og handelsdistriktet? Hvad forestiller det andet billede? Billederne dækker et område på 512 x 512 m² på grund af en overfladeopløsning på 1 m og en billedopløsning på 512 pixel. Det er kun en meget lille del af denne kæmpemæssige by.
Næste del af øvelsen er at henføre billederne til billedet Lagos_Landsat_Band_321.tif med en overfladeopløsning på 30 m.
Vælg (aktivér) billedet lagos_ikonos1.tif, og vælg View>Cursor Position/Value. Der åbner et vindue. Placér trådkorset i midten af billedet, og notér længdegrad og breddegrad. Vælg billedet Lagos_Landsat_Band_321.tif, vælg View>Cursor Position/Value, og anbring trådkorset i de samme geografiske koordinater, som du noterede ned. Positionen af trådkorset på Landsat-billedet er det stjerneformede vejkryds på Ikonos-billedet.
Gentag samme trin med billedet lagos_ikonos2.tif, og tildel billedet til Landsat-scenen.
Hvorfor vender skyggerne mod sydvest, selv om byen ligger på den nordlige halvkugle?
Er dette fænomen også muligt i din egen by? På hvilket tidspunkt af året og (ca.) ved hvilket klokkeslæt er dette billede optaget? Last update: 7 Maj 2013
|