Shillong


Shillong ligger smukt ca. 1500 m over havet mellem de bløde højdedrag på Meghalaya plateauet, og den har helt berettiget fået tilnavnet “Østens Skotland". Shillong er dækket af grønt og indhyllet i dis, og den er vådest i monsunmånederne fra juni til først i oktober, hvor den får ca. 60 procent af de gennemsnitligt 3000 mm nedbør om året. Hvis somrene er våde og behageligt varme, er vinterens kølighed forfriskende. Der er få steder i Indien, der er så behagelige som bjergstationen Shillong, og det er netop grunden til, at briterne for mere end hundrede år siden placerede deres garnison her i 1860'erne. Oprindeligt var Shillong beregnet på omkring 30.000 mennesker, men den er hurtigt vokset ud af sine rammer, og det er gået stærkt ud over de grønne og de åbne områder. Befolkningstallet er fordoblet flere gange og er nu omkring 150.000, køretøjerne spærrer de små hyggelige gader, og ofte er trafikken på hovedvejene meget langsom, da antallet af bilejere er vokset eksponentielt.

Dette kan hovedsageligt tilskrives den lokale topografi med højdedrag, der omkranser byen på alle sider, og som forhindrer dens horisontale udvidelse. Og det er grunden til, at Shillong, ligesom Guwahati, på trods af at de er beliggende i et af de mest jordskælvstruede områder i Indien, på det seneste er begyndt at udvide sig i højden, og højhuse dukker langsomt op, hvor byen prøver kræfter med indbyggertallet.
 
 
 
Umiam Lake
 
 
Shillong er delt af floderne Umshyrpi og Umkhrah, der løber sammen i floden Umiam, som er blevet opdæmmet og nu danner søen Umiam, hvorfra byen henter sin elektricitetsforsyning.
 
 
   
Elephant Falls
 
Byen tiltrækker turister fra alle hjørner af Indien og kan prale af flere vandfald, hvor Elephant Falls er det mest anbefalelsesværdige at besøge!
 
 
60 kilometer syd for Shillong ligger Cherrapunji, der er det vådeste sted i verden, hvor de får en årlig nedbør på hele 11.000 mm. Cherrapunji har verdensrekord i nedbør.
 
 
 
Klimadata for Cherrapunji
 
Grafen herunder viser nedbøren (i månederne juni til oktober) og NDVI for Sohra, som er det lokale navn for Cherrapunji. Generelt korrelerer nedbøren ganske godt med NDVI, men det gælder ikke i Sohras tilfælde ~ man kunne godt kalde det for meget af det gode!
Hvad er NDVI? Det er vegetationsindekset kaldet Normalised Difference Vegetation Index, som måler mængden af plantedække og dets sundhedstilstand. NDVI kan beregnes ved hjælp af LEOWorks, og du kan prøve det med satellitdata for mindst to bånd.
 
 
 
Nedbør (mm) og NDVI for perioden fra 1982 til 2003 for Cherrapuji
 
 
 
 
Last update: 7 Maj 2013


Shillong og Guwahati

 •  Inledning (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMAMDPJH4G_0.html)
 •  Guwahati (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMCZDPJH4G_0.html)

Øvelser

 •  Inledning (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMOVXKOP4G_0_ov.html)
 •  Oversigt (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM1BYKOP4G_0.html)
 •  Shillong (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEM5CYKOP4G_0.html)
 •  Guwahati (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMJDYKOP4G_0.html)

Mere på internettet

 •  Nyttige links (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Global_DK/SEMPTXLZLAG_0.html)

Eduspace - Software

 •  LEOWorks 3 (http://esamultimedia.esa.int/multimedia/LEOWorks3.exe)
 •  ArcExplorer (http://esamultimedia.esa.int/multimedia/eduspace/ae2setup.zip)

Eduspace - Download

 •  Guwahati_1991.tif.zip (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Guwahati_1991.tif.zip)
 •  Guwahati_2002.tif.zip (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Guwahati_2002.tif.zip)
 •  Shillong_1999.tif.zip (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Shillong_1999.tif.zip)
 •  Shillong_2004.tif.zip (http://esamultimedia.esa.int/docs/eduspace/Shillong_2004.tif.zip)