Øvelse 3: Vigtigheden af vand i området ved Lake Chad


Fishing in Lake Chad
 
Fiskeri i Lake Chad
 
 
Mere end 20 millioner mennesker i Chad-regionen er direkte eller indirekte afhængige af søen. Vandet i Lake Chad og dens udstrakte flodbredder er af ekstraordinær vigtighed for flora og fauna i området. Søen udgør levestedet for mange dyr, herunder omkring 120 fiskearter, og den giver et væsentligt pausested for millioner af trækfugle på vej fra det sydlige og centrale Afrika til Europa. Søen plejede at være et vigtigt mødested mellem de vestafrikanske og centralafrikanske handelsruter.

For befolkningen i regionen har søen mistet stadig mere af sin økonomiske relevans på grund af den mindskede størrelse. Derfor har det betydet, at mange fiskere har mistet deres levebrød. Og fordi der ikke er nok vand til overrisling i større skala, kan disse fiskere desværre ikke engang vælge at skifte levebrød til landbrug. Adgangen til vand for fiskerne hindres også af væksten af græs, rør og papyrus.
 
 
Trusler fra tilbagegangen
 
Der er opstået mange konflikter som konsekvens af indskrumpningen af Lake Chad. For eksempel vedrører en af dem usikkerheden om retten til det resterende vand for de lande, der grænser op til søen. Hertil kommer den stadig stigende vold blandt befolkningen, især den del, der bor omkring søen.

Landmænd og kvægbrugere har behov for vandet til deres afgrøder og dyrehold. Og for at opnå det forsøger de konstant at omlede vandet. Men fiskerne har brug for, at det tilbageværende vand forbliver i søen, så de fortsat kan fiske. Det er forståeligt, da det ellers ville betyde en endnu kraftigere tilbagegang i den allerede anstrengte forsyning af fisk.

Noget andet, der er værd at nævne, er truslen for vildtet i søområdet, der også er en vigtig fødekilde for den lokale befolkning.
 
 
Nu, hvor du har anvendt og afprøvet et par falske farvekombinationer i den første LEOWorks øvelse, skal du beslutte, hvilke der er bedst til at klassificere landdækket i området omkring Lake Chad. Overvej at bruge den ene af de to kontrastforstærkningsmetoder - Histogram Equalisation og Interactive Stretching.

Hvad er formålet med træningsfelterne, og hvad kunne skabe problemer?

 
 
MERIS image with suggested  locations for drawing training field
 
MERIS-billede med forslag til tegning af træningsfelter
 
 
Opret træningsfelter for disse tre klasser, og udfør en overvåget klassifikation ved hjælp af algoritmen Maximum Likelihood med en tærskelværdi på nul. Du kan derefter anvende et efterklassifikationsfilter og forbedre udseendet af det klassificerede billede ved at ændre farverne i LUT Editor i Legend.

Sammenlign det klassificerede billede med MERIS-billedet ved at gennemse dem ved siden af hinanden.

Find "rapporten" fra din klassifikation, og find vandoverfladen.

Sammenlign den med dine tidligere målinger. Hvad er forskellen?

Beskriv det klassificerede billede.

Kan du pege på nogle problemer på billedet?

Hvad kan der gøres for at forbedre klassifikationen?

Hvad er konsekvenserne for de mennesker, der bor ved søens bredder?

Hvilke konsekvenser har ændringerne i Lake Chad for de mennesker, der bor ved søens bredder? Er der andre søer i verden, som har samme problemer som Lake Chad?


 
 
 
Last update: 19 November 2013


Indskrumpningen af Lake Chad

 •  Indledning (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Weather_DK/SEMNB0538NH_0.html)
 •  Baggrund (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Weather_DK/SEMDL0538NH_0.html)

Øvelser

 •  Øvelse 1: Visualisering af Lake Chad (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Weather_DK/SEMZ11538NH_0.html)
 •  Øvelse 2: Den skrumpende Lake Chad (http://www.esa.int/SPECIALS/Eduspace_Weather_DK/SEMSO1538NH_0.html)

Eduspace - Software

 •  LEOWorks 4 (MacOS) (http://leoworks.asrc.ro/download/leoworks.app.zip)
 •  LEOWorks 4 (Linux) (http://leoworks.asrc.ro/download/leoworks.jar)
 •  LEOWorks 4 (Windows) (http://leoworks.asrc.ro/download/leoworks.exe)

Eduspace - Download

 •  Landsat MSS_January 1973.tif (http://esamultimedia.esa.int/eduspace/2013/10/Landsat_MSS_LakeChad_January1973.tif)
 •  Landsat TM_December 1986.tif (http://esamultimedia.esa.int/eduspace/2013/10/Landsat_TM_LakeChad_December1986.tif)
 •  Envisat MERIS_January 2011.tif (http://esamultimedia.esa.int/eduspace/2013/10/Envisat_MERIS_LakeChad_January2011.tif)