Broen til den fremtidige udforskning af Månen
Erfaringerne fra ESA’s fartøj SMART-1, som udforskede Månen frem til september 2006, bliver nu udnyttet i en række nye spændende internationale missioner.
“Dataene fra SMART-1 hjælper med til at vælge de fremtidige landingssteder for robotdrevne og mulige bemandede missioner, og dens instrumenter opgraderes og vil blive brugt igen i den næste generation af månesatellitter,” siger Bernard Foing, forsker ved den europæiske rumfartsorganisation ESA’s SMART-1-projekt. “Erfaringerne fra fartøjets nedslag hjælper også NASA med at planlægge deres månelanding.”
SMART-1’s mission varede fra opsendelsen den 27. september 2003 til dens kontrollerede nedslag på Månen den 3. september 2006. I den periode frembragte missionens innovative tilgang til teknologi og videnskab nye løsninger på gamle problemer. Løsningerne føres nu videre til den næste generation af månemissioner helt på linje med anbefalingerne fra ILEWG (International Lunar Exploration Working Group).
Miniaturekameraet AMIE vejede kun 2 kilo, og alligevel bliver de billeder, som det sendte hjem, anvendt til udvælgelsen af mulige landingssteder til fremtidige missioner. Valget af landingssteder afhænger af kriterier som for eksempel områdets videnskabelige betydning, letheden af landing og betjening, og - hvis der skal oprettes en base for mennesker - af tilgængeligheden af måneressourcer. SMART-1 har fotograferet landingssteder for Apollo og Luna og potentielle, mulige landingssteder til mennesker på månens poler.
Som opfølgning på de teknologiske landvindinger fra SMART-1 leverer ESA tre instrumenter til den indiske månemission Chandrayaan-1. To af dem nedstammer direkte fra SMART-1: det infrarøde spektrometer SIR2 og røntgenspektrometeret C1XS. Det tredje (SARA) er en forløber for et instrument, som vil flyve med på ESA’s Bepi-Colombo-mission til Merkur.
ESA og andre europæiske forskere samarbejder også med japanerne, som for tiden er i gang med at forberede det store månefartøj Selene, der skal opsendes i år og medføre to subsatellitter og 300 kilo avancerede instrumenter.
Under SMART-1’s mission gav ESA detaljerede oplysninger om rumfartøjets position og transmissionsfrekvenser til kineserne, så de kunne teste deres sporingsstationer og jordoperationer ved at følge sonden. Dette var en del af deres forberedelse til Chang’E 1, en satellit der skal opsendes i oktober 2007.
SMART-1 eksperterne samarbejder med NASA om at forberede LRO (Lunar Reconnaissance Orbiter), der skal levere nye billeder, radarmålinger og andre vigtige målinger nødvendige for den fremtidige udforskning af Månen. LRO skal opsendes i slutningen af 2008. ESA deler erfaringerne fra SMART-1’s nedslagskampagne for at hjælpe med at forberede LCROSS (Lunar Crater Observation and Sensing Satellite), som skal opsendes sammen med LRO. Styrefartøjet på LCROSS vil se det udbrændte øverste trin af sin raket styrte ned i et mørkt månekrater og forhåbentlig udsende vanddamp og på den måde bevise, at der er is på Månens overflade.
“Efter at have fløjet med SMART-1 har vi nu etableret samarbejde med andre lande, som kan hjælpe os videre i den fremtidige måneudforskning,” siger Foing. Bernard Foing forklarede SMART-1’s betydning på Symposiet: “Hvorfor Månen?” på det Internationale rumuniversitet i Strasbourg i Frankrig den 22. februar 2007.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Bernard Foing, Forsker ved ESA SMART-1-projektet
Bernard.Foing @ esa.int