ESA title
Illustration af hvordan rumteleskopet vil se ud.
Agency

Dansk astronomi med i rumteleskop

22/08/2003 560 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

Aftale mellem ESA og Dansk Rumforskningsinstitut giver danske astronomer adgang til at udnytte resultaterne, når verdens hidtil største rumteleskop sendes op

Den europæiske rumfartsorganisation ESA og Dansk Rumforskningsinstitut har indgået en aftale, der sikrer, at danske astronomer sidder med ved bordet, når verdens hidtil største rumteleskop planlægges. De danske astronomer vil samtidig blive blandt de første, der får lov til at studere billederne fra teleskopet.

James Webb Space Telescope (JWST) er planlagt til opsendelse i 2011. Teleskopet, der bygges i et samarbejde mellem ESA, den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den canadiske rumfartsorganisation CSA, skal løfte arven efter det meget succesfulde rumteleskop Hubble.

I modsætning til Hubble bliver JWST ikke designet til at studere synligt lys, men infrarødt lys. Det gør det muligt at studere lyset - som er infrarødt - fra dannelsen af de første galakser i universet.

Dansk Rumforskningsinstituts deltagelse i projektet er støttet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Flere oplysninger på Dansk Rumforskningsinstituts hjemmeside (se linket ude til højre).

Related Links