Dansk hygge da kometjæger gæstede Jorden
ESA’s rumfartøj Rosetta, der skal slå følge med en komet og landsætte en sonde på den, passerede for nyligt Jorden. Strømforsyningen fra danske Terma fungerer fint
”Dejlig konstant”.
Sådan beskriver chefingeniør Hans Jensen, Terma A/S, den tilstand, som ESA’s kometjæger Rosetta befinder sig i. Den danske virksomhed har på flere måder medvirket i skabelsen af fartøjet og blandt andet leveret strømforsyningen ombord.
”Rosetta befinder sig i en komfortabel situation, hvor den får masser af energi fra Solen. Fartøjet har konstant overskud af strøm i forhold til de opgaver, der skal løses. Det betyder, at strømforsyningen er i en meget stationær tilstand. Det er de samme tal, som dukker op på skærmen dag efter dag”, uddyber Hans Jensen.
Rosetta blev sendt op i begyndelsen af 2004 og skal nå sit mål, kometen Churyumov-Gerasimenko, i 2014. At Rosetta skal være ti år undervejs, skyldes blandt andet, at fartøjet skal være accelereret op i meget høj fart, så det er i stand til at følge med kometen og gå i kredsløb om den. Ideen med missionen er at møde kometen meget langt ude i solsystemet og følge den gennem to år. Projektet er det første af denne art i rumfartens historie.
For at opnå sin høje fart skal Rosetta foretage en række manøvrer, hvor den udnytter planeters tyngdefelt til at accelerere. Den første passage – omkring Jorden – foregik 4. og 5. marts 2005. Her lykkedes det at tage en række smukke og videnskabeligt interessante billeder af Jorden og Månen (man kan se flere billeder ved at klikke på artiklen ”Earth and Moon through Rosetta’s eyes”, se linket ude til højre).
Billederne blev først og fremmest taget som en test af instrumenterne ombord. Særlig vigtig var testen af instrumentet VIRTIS (Visible and Infrared Thermal Imaging Spectrometer), som til sin tid får en nøglerolle i undersøgelsen af kometens og komethalens komposition. I samspil med Rosettas øvrige instrumenter skal VIRTIS desuden finde et velegnet målområde på kometens overflade, hvor en medbragt sonde, Philae, skal landsættes.
De kommende syv-otte år vil Rosetta komme længere og længere ud i Solsystemet. Dermed vil det i stigende grad blive kritisk for missionens succes, at strømforsyningen fra Terma holder bedst muligt hus med den sparsomme energi, som rammer fartøjets solpaneler.
Faktisk bliver det nødvendigt at lade Rosetta gå i dvale i perioder, hvor den så næsten ikke bruger strøm. Den effekt, som produceres af solpanelerne vil da gå til at oplade satellittens batterier. Med faste intervaller vil satellitten dog blive "vækket", så man kan kontrollere, at den fortsat er funktionsdygtig.
Samtidig vil omgivelserne bliver koldere og koldere, indtil satellitten endelig møder kometen og tager med den i høj fart tilbage mod Solen. Det er altså meget dramatiske skift i temperatur og i betingelserne for strømproduktion, som de danske ingeniører har været nødt til at tage højde for.
En yderligere komplikation er, at Rosetta vil nå så langt væk, at den tid det tager at kommunikere med den, efterhånden bliver meget mærkbar. Når den er længst væk, vil den være i ca. samme afstand fra Solen som planeten Jupiter - eller ca. fem gange afstanden mellem Solen og Jorden. Til den tid vil det tage ca. 40 minutter for et radiosignal at nå fra Jorden ud til satellitten. Derfor er det meningen, at satellitten selv skal holde styr på sit strømforbrug og spænding uden at kommunikere med kontrolcenteret.
