Dansk startskud for europæisk astronauthvervning
For første gang siden 1992 ansætter den europæiske rumfartsorganisation ESA igen nye astronauter. Hvervekampagnen blev markeret i København i dag med et pressemøde.
I perioden fra 19. maj til 15. juni 2008 gælder det om at gå til tasterne, hvis man vil have chancen for at blive en del af det europæiske astronautkorps. For første gang har ESA lagt ansøgningsproceduren for at blive astronaut online. Proceduren er åben for mænd og kvinder fra samtlige ESA’s medlemslande.
"Vi forventer et sted mellem 20.000 og 50.000 ansøgninger", sagde lederen af EAC (European Astronaut Centre), Michel Tognini, på et pressemøde arrangeret af Videnskabsministeriet.
I slutningen af 2005 blev Ronnie Vang, Bo Stenhuus og Jesper Nygård erklæret som de bedst egnede blandt 266 danske ansøgere af et udvalg nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V).
"Astronauter er levende symboler på rumfart, og rumfart er vor tids opdagelsesrejse. Derfor skal Danmark have en astronaut, som vil blive rollemodel for den nysgerrighed og kreativitet, som forskning og ny viden kræver", sagde Helge Sander på pressemødet, der blev afholdt på Tycho Brahe Planetarium i København.
Lederen af ESA’s astronautcenter afslørede, at tre danske kandidater vil få et forspring i forhold til de øvrige, der nu søger jobbet som astronaut:
"Den danske proces er for os en garanti for, at de tre kandidater opfylder de krav, der er til at blive astronaut. Derfor kan de springe den indledende screening, som de øvrige ansøgere skal igennem, over", sagde Michel Tognini, der vurderede, at ca. 1.000 ansøgere vil være tilbage efter den indledende screening.
Han understregede samtidig, at andre danskere end Ronnie Vang, Bo Stenhuus og Jesper Nygård er velkomne til at søge.
Endelig oplyste Michel Tognini, at især test af ansøgernes psykologi og sociale egenskaber vil blive udvidet i forhold til tidligere ansøgningsrunder:
"Hidtil har vores astronauter typisk gennemført ophold på 2-3 uger på den internationale rumstation (ISS). Nu, hvor ESA har leveret såvel forskningslaboratoriet Columbus som det første af en serie ubemandede fragtfartøjer, er vores muligheder for at sende astronauter på længere ophold på op til 6 måneder styrket. Det stiller ekstra høje krav til, at astronauterne skal være mentalt og socialt stabile. Tilmed kan det være, at nogle af de astronauter, som vi hyrer nu, kan komme på tale til missioner til Mars, som minimum vil vare 18 måneder".
Også den svenske ESA-astronaut Christer Fuglesang, der i december 2006 blev første skandinav i rummet, deltog på pressemødet:
"Ud over de missioner, som Michel Tognini nævnte, håber jeg også, at Europa vil tilslutte sig de planer, USA har om at oprette baser på Månen som forberedelse til missioner til Mars", sagde Christer Fuglesang og understregede med et smil:
"Det er mit håb. Det må ikke forveksles med en officiel melding fra ESA".
ESA har endnu ikke lagt sig fast på, hvor mange nye astronauter, som skal ansættes.
Christer Fuglesang vurderede, at den første i det nye kuld af astronauter kan komme i rummet i 2013, mens de øvrige nok vil følge efter i løbet af yderligere 2-4 år.
