Danske forventninger om flere Titan-data

Billederne fra Titan har nu optaget alle rumfartsinteresserede i en uges tid. For den danske astrofysiker Anja C. Andersen, som beskæftiger sig med støv i rummet, har det været en dobbelt glæde at følge med i strømmen af billeder:

”En succes som denne er godt for alle, der beskæftiger sig med rummet. Samtidig betyder den vellykkede landing, at forskerne inden for mit eget fagområde kan se frem til en række nye data – nemlig dem, som Huygens registrerede på sin vej ned gennem Titans atmosfære”, siger Anja C. Andersen, der arbejder på Nordita, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik.

Umiddelbart lyder det måske mindre spektakulært at interessere sig for støv i sammenligning med store objekter som stjerner, planeter og måner. Men på grund af de enorme afstande i universet kan selv små ændringer i koncentrationerne af støv i det næsten tomme rum få store konsekvenser for astrofysikernes beregninger.

”Det tomme rum er ikke helt tomt. Der er støv derude. Måske er der så lidt, at det ikke rokker nævneværdigt ved de store beregninger, som angår Big Bang, hastigheden af universets udvidelse og lignende. Men det kan også tænkes, at støvet har en væsentlig rolle. Det vil vi gerne afklare”, forklarer Anja C. Andersen.

Imidlertid er støvet i universet usynligt for teleskoper på Jorden med undtagelse af nogle få steder, hvor der er tætte skyer af støv. Derfor er alle kilder til information om støvet af stor interesse. Det står fast, at det er lykkedes for Huygens at samle data fra Titans atmosfære og transmittere dem til Jorden via rumfartøjet Cassini.

”Hvor meget støv har Huygens registreret i Titans atmosfære? Og hvilke typer af partikler? Det bliver spændende at se, når forskerholdene bag Huygens til sin tid frigiver de indsamlede data”, siger Anja C. Andersen.

Hendes interesse for missionen stopper imidlertid ikke ved støvet:

”Som amatør synes jeg, det har været helt fantastisk at følge landingen og se billederne. Dels selvfølgelig fordi Titan er ubetrådt land, dels fordi det har vist sig at være et særdeles interessant sted”.

”Desuden er Titan lidt af et fysiklaboratorium. Hvor Jorden domineres af vand i de tre faser, har man på Titan metan i de tre faser. Studierne af den vil derfor give os nye indsigt i en række basale forhold. Titan er jo stadig geologisk aktiv. Præger metan geologien på samme måde, som vand præger Jordens geologi?”.

”Det var da lidt af en skuffelse, da man i sin tid begyndte udforskningen af Venus og opdagede, hvor frygteligt ugæstfri planeten var. I Titans tilfælde synes jeg bestemt, at vi er blevet glædeligt overraskede”, siger Anja C. Andersen og føjer til med et smil:

”Men hvor må det være mærkeligt at være indbygger på Titan. Tænk at have Solsystemets smukkeste planet med dens ringe og mange måner liggende ”lige uden for døren” og så overhovedet ikke være i stand til at se dem gennem den tykke atmosfære. Det ville næsten ikke være til at bære!”.