Danske forventninger til Artemis
ESAs satellit Artemis, der snart sendes op, skal kommunikere med dansk udstyr på en anden satellit, der blev opsendt i 1998. Virker systemet tilfredsstillende, kan det få anvendelse i mange fremtidige satellitter.
Først når ESAs satellit Artemis, der bliver en slags rummets telefon-central, sendes op 12. juli, kan man se, om dansk produceret udstyr, der blev sendt op i rummet 24. marts 1998, virker efter hensigten. Udstyret, der er fremstillet hos Alcatel-Denmark Space i Ballerup, indgår i Experimental S-band Transponder fremstillet af Alcatel Space i Toulouse, Frankrig. Det er et nyt kredsløb til digital signalbehandling, der har til opgave at stå for kommunikationen mellem to satellitter og mellem en satellit og en modtagestation på Jorden. Udstyret sidder i den franske satellit Spot-4, der har jord-observation som sit hovedformål. Det er en lavtgående satellit, som tager billeder og foretager forskellige typer målinger af Jordens atmosfære og overflade fra ca. 800 km's højde. I dag afleverer satellitter som Spot-4 deres data til et netværk af modtagestationer på Jorden. Dette indebærer for det første en risiko for fejl, når der skiftes mellem forskellige modtagestationer, og for det andet kræves midlertidig lagring af data, når satellitten når ind i "blinde vinkler" hvor den ikke kan "se" en modtagestation. Artemis skal anbringes i en position 36.000 km fra Jorden i den såkaldte geostationære bane. Udtrykket geostationær hentyder til, at satellitten vil følge Jordens rotation, så den hele tiden befinder sig over det samme punkt på Jorden. Dermed kan Artemis have en fast modtagestation, som den hele tiden kan "se", på Jorden. Princippet er, at lavtgående satellitter som Spot-4 sender deres data ud til Artemis, der altid omgående kan sende dem videre til Jorden. Forudsætningen er blandt andet effektiv digital signalbehandling som i det dansk udviklede udstyr. Ideen til Experimental S-band Transponder systemet opstod tilbage i 1990. "Først nu får vi altså se, om ideerne virker i praksis", siger Flemming Hansen, som i sin tid stod for projektet hos Alcatel-Denmark Space. I dag er han teknologichef for det danske småsatellit-program og ansat på Dansk Rumforskningsinstitut. Flemming Hansen forventer, at en succesfuld funktion af udstyret, når det skal spille sammen med Artemis, vil betyde, at mange andre satellitter fremover kan blive forsynet med tilsvarende kredsløb.
