Europæisk navigation rykker nærmere

Europa er kommet et skridt nærmere sit eget system for navigation. En flåde af satellitter, kaldet Galileo, vil måske i fremtiden kunne hjælpe fartøjer til havs og på landjorden med at bestemme deres position med stor nøjagtighed.

I sidste uge mødtes ministre fra den europæiske rumfartsorganisation ESAs 15 medlemslande samt fra Canada i Skotland og vedtog ESA budget for de næste fem år.

Ministrene gav deres opbakning til systemet Galileo, der skal bestå af 30 satellitter og tilhørende modtagestationer på Jorden. Systemet må dog endnu afvente en godkendelse fra EUs ministerråd. EUs transportministre har projektet på deres dagsorden, når de mødes i december.

Systemet vil få større nøjagtighed i forhold til de eksisterende satellit-baserede navigationssystemer. Samtidig vil Europa med systemet gøre sig uafhængig af henholdsvis det amerikanske GPS-system og det russiske Glonass, der begge oprindeligt er designet ud fra militære hensyn.

Ministrene vedtog også en resolution om, at ESA yderligere skal styrke sit samarbejde med EU. Den europæiske rumfartsorganisation er ikke en del af EU-systemet, men har sin egen internationale traktat. Medlemslandene er heller ikke de samme. Alligevel har ESA og EU i de senere år tilstræbt at koordinere deres forskningspolitik. Et væsentligt formål er, at resultaterne fra rumforskningen skal udnyttes til gavn for europæiske virksomheder og borgere.

På mødet markerede ministrene samtidig deres vilje til at arbejde for en udvidelse af ESA med flere lande. Dels har Grækenland vist interesse for at tilslutte sig, dels mener ministrene, at EUs udvidelse med en række central- og østeuropæiske lande vil gøre det naturligt at åbne for samarbejde med lande uden for den nuværende kreds af medlemslande.