Europas Columbus-laboratorium forlader Jorden

Columbus var om bord på NASA’s rumfærge Atlantis, da den blev opsendt i dag fra Kennedy Space Center i Cape Canaveral, Florida kl. 20:45 CET dansk tid. På denne rejse ud til kredsløbet om Jorden er Columbus overladt til ekspertisen hos en besætning på syv astronauter, inklusive to medlemmer af det europæiske astronautkorps: Léopold Eyharts fra Frankrig og Hans Schlegel fra Tyskland.

Mens Hans Schlegel skal vende tilbage til Jorden efter den 12 dage lange rumfærgemission, bliver Léopold Eyharts om bord på ISS i yderligere lidt over to måneder for at overvåge indkøringen af ESA’s Columbus-laboratorium samt for at udføre et program af eksperimenter.

Lørdag den 9. Februar 18:23 CET dokker rumfærgen Atlantis til ISS. Dagen efter vil rumstationens robotarm Canadarm2 fjerne Columbus-modulet fra rumfærgens lastrum og koble det til lugen i styrbords side på Harmony-modulet (Node 2). To astronauter, inklusive Hans Schlegel, vil foretage en rumvandring for at hjælpe med manøvren.

Når modulet er sikkert koblet til, begynder indkøringen styret af Léopold Eyharts, der bliver en del af ISS' faste besætning. Inden for nogle få timer starter de videnskabelige eksperimenter om bord på Columbus.

Der er planlagt yderligere to rumvandringer, mens Atlantis er dokket til ISS. På den ene af dem vil Hans Schlegel og en NASA-astronaut installere udvendigt videnskabeligt udstyr og gelændere på Columbus-modulet.
Et avanceret laboratorium til forskning i kredsløb

Som moderne forskningsanlæg er Columbus-laboratoriet hjørnestenen i Europas bidrag til ISS. Når det er blevet koblet til i sin kredsløbsposition, vil dette 7 meter lange og 12,8 tons tunge modul give astronauterne et miljø, hvor de kan arbejde i skjorteærmer og udføre eksperimenter i vægtløs tilstand på en lang række områder inden for biovidenskab, human fysiologi, biologi, væskefysik, materiallære, teknologi og uddannelse. Der er også gjort plads til eksterne eksperimenter med fokus på rumforskning, jordobservation, materialer og avancerede rumteknologier.

Med opsendelsen og tilkoblingen af Columbus bliver ESA medansvarlig for driften og udnyttelsen af ISS. Dermed vil ESA få ret til at opsende egne astronauter på langvarige missioner som medlemmer af den faste besætning på ISS i et omfang, der står i forhold til Europas investeringer i det internationale anlæg.

Columbus medfører 2,5 tons videnskabelig nyttelast bestående af fem indvendige racks med integrerede eller modulopbyggede multibrugeranlæg - biolab, laboratoriet for væskevidenskab, europæiske fysiologimoduler, det europæiske skuffemodul og den europæiske transportbeholder. Rumfærgens lastrum indeholder yderligere to portioner nyttelast, der skal monteres på Columbus’ udvendige platforme: Solobservatoriet og det europæiske anlæg til eksponering af teknologi. Der vil blive tilføjet flere indvendige og udvendige nyttelaster med tiden.

Så snart det er koblet til ISS, bliver det europæiske rumlaboratorium monitoreret og styret af ESA’s Columbus-kontrolcenter, der ligger ved den tyske rumfartsorganisation (DLR) i Oberpfaffenhofen, Tyskland, og som skal være ansvarlig for indkøringen og koordineringen af forskningsoperationerne om bord. Dette kontrolcenter skal også tage sig af det europæiske jordkommunikationsnetværk, der sørger for links til de amerikanske og russiske kontrolcentre såvel som til andre europæiske kontrol- og styringscentre. Et netværk af Brugersupport og kontrolcentre (USOCs) blev oprettet over hele Europa for at lette forbindelserne mellem forskerne og forskningsnyttelasterne på Columbus, samt for at give forskerne mulighed for at styre deres eksperimenter og modtage data i realtid over deres resultater.

Europæiske byggesten til stationen

Selvom Columbus er ESA’s vigtigste bidrag til ISS, er det hverken det første og bestemt heller ikke det sidste bidrag, der vil blive sendt op. ESA har allerede leveret et datastyringssystem til det russiske segment (DMS-R), og adskillige racks til forskningsudstyr er allerede i brug, som for eksempel mikrogravitationshandskeboksen eller minus firs grader laboratoriet til ISS' fryser. I en bytteaftale med NASA har ESA ligeledes leveret Harmony-forbindelsesmodulet (Node 2), der kom op med den foregående rumfærge i oktober. Tidligt i marts år vil en Ariane 5 løfteraket opsende det ubemandede lastfartøj 'Jules Verne', det første af en række ubemandede fragtfartøjer (ATV), der skal bruges både til at servicere stationen og give den nogle nødvendige skub. Andre planlagte europæiske bidrag omfatter den europæiske robotarm, Node 3-modulet og Cupola-observationsposten.

“Opsendelsen af Columbus markerer starten på en ny æra. Vi har ventet længe på dette øjeblik inden for den europæiske bemandede rumfart og rumforskningen”, sagde Daniel Sacotte, ESA’s direktør for programmer vedrørende bemandet rumfart og vægtløshed. “Den første beslutning om at udvikle Columbus blev taget tilbage i 1985. Dengang blev det planlagt som et bidrag til NASA’s projekt Space Station Freedom. Efterhånden som verden ændrede sig, blev rumstationen lavet om til et virkelig internationalt program. Vi blev i stand til at påbegynde udviklingen i fuld skala af Columbus for omkring tolv år siden. I dag er Columbus en realitet, et rumlaboratorium som kan meget mere, end vi forestillede os i 1985, og også mere end vi planlagde i 1995, eftersom vi drog fordel af forsinkelserne i samlingen af ISS til at forbedre både vores design og udstyr. Columbus er nu et rumlaboratorium i verdensklasse, som er parat til 10 års spændende forskningseksperimenter.”

“Når lugen åbnes, og astronauterne kommer ind i Columbus for at tænde for og indkøre dens videnskabelige udstyr, bliver det en stor dag for Europa, og jeg ser denne dag nærme sig meget hurtigt”, sagde ESA's generaldirektør, Jean-Jacques Dordain. “Der er løbet meget vand i åen, siden vi sendte rumlaboratoriet Spacelab op med en rumfærge. Med Columbus og de kommende lastfartøjer (ATV) er vi skiftet fra passagerstatus til fuldgyldig partner. For første gang vil et europæisk bemandet anlæg fungere på permanent basis i kredsløb om Jorden og styret af et europæisk kontrolcenter. Den know-how, vi har opnået på vejen mod dette punkt, er af enorm betydning for vores forberedelser til fremtidens bemandede rumrejser, både i kredsløb om Jorden og videre ud i rummet, sammen vores internationale partnere. Jeg vil gerne takke alle de forskellige teams hos ESA og alle de industrielle leverandører i Europa for denne succes såvel som ESA’s medlemslande, der på trods af alle ændringerne i ISS' konfiguration i årenes løb har givet ESA deres støtte for at give os mulighed for at blive en troværdig partner i dette foretagende. Jeg benytter ligeledes lejligheden til at takke NASA, deres leder og alle hans teams, som har været involveret i denne usædvanlige præstation, for deres pligtopfyldenhed over for at fastholde tidsplanen under deres vanskelige opgave med at montere den internationale rumstation”.

Rumfærgen Atlantis skal kobles fra ISS den 16. Februar og lande i Florida to dage senere.

Til forskel fra de andre besætningsmedlemmer på STS-122 missionerne skal Léopold Eyharts forblive om bord på stationen og bytte plads med NASA-astronauten Dan Tani som medlem af den 16. permanente besætning på ISS. Mens han er på stationen, skal Léopold Eyharts fortsætte med indkøringen af Columbus og de første eksperimenter om bord. Han vender tilbage til Jorden med den næste rumfærge STS-123.

Afhængigt af trafikplanlægningen for ISS, kan Léopold Eyharts faktisk ende med stadig at være om bord, når lastfartøjet 'Jules Verne' ankommer med sin første last af varer, brændstof og væske til rumstationen. Det vil markere endnu en vigtig første gang for Europas tilstedeværelse i det ydre rum.