Glimt af et univers i opbrud
Venstrehåndsarbejde. I pauserne mellem sine egentlige opgaver har ESA’s røntgenobservatorium lavet en perlerække af observationer. Blandt andet viser det sig, at en tidshorisont på kun et årti er rigeligt til at se dramatiske forandringer i fjerne galakser
Universet er endnu mere foranderligt, end astronomerne gik rundt og troede. Nye observationer udført af den europæiske rumfartsorganisation ESA's røntgenobservatorium XMM-Newton viser, at et enkelt årti – en meget kort periode i astronomisk sammenhæng – er nok til at se særdeles markante forandringer ikke bare i enkelte stjerner, men tilmed i hele galakser.
Gennem de seneste fire år har XMM-Newton været på arbejde også i sin fritid. Når satellitten har været på vej fra en planlagt observation til den næste, har den haft sine teleskoper åbne og skannet den del af himlen, som den har passeret. I alt dækker disse ”gratis” observationer hele 25 procent af himlen.
Resultaterne er nu blevet sammenlignet med en anden kortlægning af røntgenstråling, som den internationale mission ROSAT lavede for over ti år siden.
Sammenligningen viser, at nogle kilder til røntgenstråling udviser radikalt forandret intensitet nu i forhold til for ti år siden. De mest ekstreme forandringer ser man hos variable stjerner, men også - og mere overraskende – hos hele galakser. Astronomerne mener, at disse galakser må have et sort hul i centrum, som opsluger enorme mængder af stof og derved skaber de radikale ændringer i mængden af stråling, som galaksen samlet udsender.
Observatoriets fritidsstudier har været særligt følsomme over for galakser med et aktivt centrum, det vil sige med et usædvanligt klart skinnende centrum. Dem har XMM-Newton været i stand til at observere på op til 10 milliarder lysårs afstand.
I alt omfatter undersøgelsen 2700 meget klare kilder til røntgenstråling og 2000 kilder af lavere intensitet. Ca. 55 procent af kilderne er fundet at matche kendte stjerner, galakser og galaksehobe. Nu samler interessen sig naturligt om de mange kilder, der ikke har været kendte tidligere.
Astronomerne håber, at en række af de nye fund vil vise sig at være meget fjerntliggende galaksehobe. De vil nemlig kunne give særdeles værdifuld indsigt i, hvordan det tidlige univers har udviklet sig.
Derfor skal XMM-Newtons observationer nu følges op ved hjælp af store optiske teleskoper på Jorden, som bliver rettet mod de fundne, nye kilder, blandt andet med henblik på at slå fast, hvor langt borte de befinder sig.
