Hvirvler under Venus
ESA’s sonde Venus Express lever overraskende godt op til sit navn: dagen efter ankomsten til Venus, og flere uger inden sonden har fundet ind i sin planlagte bane, kom de første videnskabelige resultater
Tirsdag d. 11. april nåede den europæiske rumfartsorganisation ESA’s sonde Venus Express frem til sit mål og blev med held fanget ind af planetens tyngdefelt. Allerede 12. april lykkedes det sonden at tage en serie spektakulære billeder af Venus’ sydpol, som ikke tidligere er blevet fotograferet af andre fartøjer.
Billederne viser en række hvirvlende skyformationer. Hvirvlerne passer godt med teorierne for strømninger i planetens atmosfære, men det er første gang, de bliver observeret direkte over Venus' sydpol.
Venus Express blev sendt op 9. november 2005 og har dermed brugt 5 måneder på rejsen. Navnet hentyder til, at fartøjet er udtænkt og bygget på kun fire år, hvilket er usædvanlig hurtigt for en mission af denne type. Hastværket skyldtes, at der ellers ville gå flere år, inden Venus’ og Jordens indbyrdes stilling igen blev gunstig for en opsendelse.
11. april blev fartøjet bremset så tilpas meget op, at det kunne fanges ind af planetens tyngdekraft, men i første omgang fortsatte det i en meget langstrakt, elliptisk bane. I løbet af de kommende fire uger vil fartøjet langsomt snævre sin bane ind, så det kommer gradvist nærmere til Venus. Først til den tid vil Venus Express nå den bane, hvorfra det skal observere planeten gennem længere tid.
Imidlertid udnyttede de videnskabelige medarbejdere bag missionen, at den nuværende store afstand til Venus giver mulighed for at tage total-billeder af planeten, hvilket ikke bliver muligt fra det senere nære kredsløb.
Venus Express er det første fartøj, som får en polær bane omkring Venus. Fordelen ved den polære bane er, at Venus' rotation vil betyde, at fartøjet efterhånden kan observere hele overfladen. Allerede 12. april kunne Venus Express tage de første billeder af Venus’ sydpol. Den store højde – 206.452 kilometer – betyder, at billederne er relativt grove, men samtidig at man har mulighed for at iagttage de karakteristiske hvirvlende skyer i deres helhed.
Billedet, der ledsager denne artikel, er sammensat af to, hvoraf det venstre viser Venus’ sydpol om dagen, mens det højre viser polområdet om natten. Ingen af billederne er naturlige. Sagt på en anden måde ville en menneskelig iagttager opleve planeten anderledes. Farverne er valgt for at fremhæve strukturer i atmosfæren. På dag-billedet kan man se, hvordan sollys reflekteres af toppen af skyer ned til 65 km højde over Venus. På nat-billedet, der er forsynet med en kunstig rødlig farve, kan man tydeligt se de spiralformede hvirvler, der forekommer i planetens nedre atmosfære, nærmere bestemt i ca. 55 km højde. De mørke områder svarer til et tykt skydække, mens de lyse områder svarer til et tyndere skydække.
”Allerede den første dag efter ankomsten til Venus oplever vi planetens varme, dynamiske miljø. Vi vil se tingene i langt større detaljeringsgrad, efterhånden som fartøjet kommer tættere på, så vi får en 100 gange så høj skarphed. Vi forudser, at vi vil kunne se, hvordan disse spiralstrukturer udvikler sig særdeles hurtigt”, siger Dr. Hakan Svedhem, videnskabelig medarbejder i missionen.
