Jagten på den ”virkelige” vandverden
Science-fictionforfattere og filminstruktører har ofte forestillet sig en verden, der er fuldstændig dækket af hav, men hvad nu, hvis en sådan verden virkelig findes? Ville en sådan verden muliggøre liv, og hvordan ville dette liv i så fald være?
Hvis en gruppe europæiske astronomers forudsigelser viser sig at være rigtige, vil ESA måske kunne forvandle det, der indtil nu har været science-fiction, til en videnskabelig kendsgerning, ved at finde en sådan verden. ESA-missionen Eddington, som for tiden er under udvikling, kan vise sig at være nøglen til gåden.
Ved den for nylig afholdte konference ”Towards Other Earths”, som ESA var medarrangør af, diskuterede hen ved 250 af verdens førende eksperter inden for planetopdagelse strategien for at finde verdener, der minder om Jorden. Alain Léger og hans kolleger fra Institut d’Astrophysique Spatiale i Frankrig beskrev en ny klasse af planeter, som måske venter på at blive opdaget: ”vandverdener”.
Léger og hans kolleger forudsiger, at disse vandverdener vil have en masse på omkring seks gange Jordens og at de vil være ca. dobbelt så store som vores planet. De vil have atmosfærer, og de vil kredse omkring deres moderstjerne på omtrent samme afstand som Jorden befinder sig fra Solen. Meget interessant er det, at disse verdener er fuldstændig dækket af et hav, som er mere end 25 gange dybere end den gennemsnitlige dybde for havene på Jorden.
Ifølge beregningerne vil en vandverdens indre struktur bestå af en metalkerne med en radius på ca. 4000 kilometer. Derefter følger et kappeområde af klippemateriale, der strækker sig op til en højde på 3500 kilometer over kernens overflade, og som er dækket af endnu en kappe, der består af op til 5000 kilometer tyk is. Endelig dækker et hav hele denne verden ned til en dybde på 100 kilometer, mens der over havet er en atmosfære.
Med deres radius på to gange Jordens vil de nemt kunne ses af Eddington-rumskibet, som er designet til at registrere planeter med en størrelse på ned til halvdelen af Jordens. ”En vandverden, der passerer foran en stjerne, som er noget koldere end Solen, vil forårsage en dæmpning af stjernens lys på næsten en tusindedel. Det er næsten ti gange mere end den mindste variation, Eddington er designet til at registrere. Vandverdenerne vil med andre ord være et nemt bytte for Eddington – hvis de findes,” siger Fabio Favata, ESAs videnskabsmand på Eddington-projektet.
CNES/ESA-missionen Corot, som er en mindre mission, der er forløber for Eddington og hvis opsendelse er planlagt til omkring 2005, vil muligvis også lige netop være i stand til at ane dem, hvis de er tæt nok på deres moderstjerner.
Videnskabsfolk stiller nu spørgsmålet om, hvorvidt denne typer verdener vil kunne muliggøre liv, og hvordan dette liv i så fald ville være – ikke mindst fordi vand er en central bestanddel af livet på Jorden. Mens vandverdenerne ser ud til at have alt det, der skal til for at opretholde livet, forbliver det et åbent spørgsmål, om livet har kunnet opstå i disse verdener.
En af de førende teorier om livets oprindelse er, at den forudsætter eksistensen af varme kilder på havbunden, som opvarmes af vulkansk aktivitet i stil med de såkaldte black smokers (”sorte skorstene”), der findes i vores dybe have her på Jorden. På en vandverden er havbunden imidlertid adskilt fra eventuelle smokers af 5000 kilometer is. På den anden side set er det stadig muligt, at livet kan opstå på vandoverfladen.
Måske er den eneste vej til at finde ud af, om der er liv på vandverdenerne, at studere disse verdener med ESAs Darwin-mission, hvis formål er at finde beboelige planeter. Når den opsendes omkring 2014 vil denne rumskibsflåde lede efter tegn på liv i alle planeters atmosfærer – herunder i vandverdenernes.
