Nordjyske studerende forbereder ESA-mission
For anden gang har Aalborg Universitet barslet med en studentersatellit. Satellitten skal teste en krystal, der skal bruges i kommende europæisk satellit, der skal bane vej for mere præcise vejrudsigter.
Satellitten AAUSAT-II fra Aalborg Universitet har nu klaret de afgørende test i Canada og er klar til opsendelse. I modsætning til forgængeren, der blev sendt op i 2003 og ”bare” skulle være i stand til at kommunikere med jorden, skal den opfylde et reelt videnskabeligt formål. Med ombord er en strålingsdetektor udviklet af Danmarks Rumcenter DTU. Detektoren er udviklet med henblik på at skulle sendes op i en fremtid satellit fra den europæiske rumfartsorganisation ESA.
”Ved lynnedslag på jorden frigives der energi fra atmosfæren i form af gammastråling. Det fænomen er i dag ikke indarbejdet i meteorologernes modeller for energi i atmosfæren. Det vil detektoren gøre muligt, så vi kan få mere præcise vejrudsigter”, forklarer ph.d.-studerende Martin Kragelund, Aalborg Universitet.
Sammen med ingeniørstuderende Jakob Fromm Pedersen er han vendt hjem fra Canada, hvor AAUSAT-II nu har klaret de nødvendige test. Først og fremmest er den blevet godt og grundigt rystet for at sikre, at den kan overleve opsendelsen.
Efter rysteturen blev satellitten monteret i den kasse med fjeder i bunden (i rumjargonen en X-POD), hvorfra den skal frigives fra løfteraketten efter opsendelsen. Derefter blev frigivelsen simuleret.
”Vores satellit kom ud i det fri uden problemer. Der var mulighed for at teste, om den havde overlevet rystelserne – og alt var stadig i den skønneste orden”, fortæller Martin Kragelund.
Hjertet i detektoren fra Danmarks Rumcenter DTU er en krystal, kaldet en CZT-krystal, som bliver påvirket af gammastråling. De studerende fra Aalborg Universitet har udviklet elektronik og målekredsløb, der gør det muligt at teste krystallen ombord på den lille satellit. AAUSAT-II er en såkaldt Cubesat. Det vil sige en satellit med dimensionerne 10 x 10 x 10 centimeter og en vægt på højst 1 kilo. Ved at lave sådanne små satellitter med standardiserede mål kan man have mange satellitter i samme affyringsrør og derved holde prisen for opsendelserne nede.
Den nordjyske satellit får selskab af fem andre studentersatellitter fra Holland, Tyskland, Japan og Canada. Det samlede projekt koordineres af et canadisk firma. Selve opsendelsen foregår fra Indien i løbet af september. De ingeniørstuderende vil først få kontakt til deres satellit igen, når den frigives fra raketten i en højde af 630 km. Satellitten tændes automatisk, og når antennerne er udløst, vil den forsøge at få kontakt med Jorden – både til de studerendes udstyr på Aalborg Universitet og til de mange radioamatører, der lytter med.
