Og vejret på Titan…
Udforskningen af Saturns største måne fortsætter. Nu er det lykkedes europæiske forskere at lave en model, der kan forudsige dannelsen af skyer på Titan.
Ved at kombinere data fra sonden Huygens, der landede på Titan for et år siden, med observationer fra rumfartøjet Cassini og jordbaserede observationer er det lykkedes et europæisk forskerhold at opstille en model for dannelsen af skyer på Saturns største måne. Modellen kan give vejrudsigter for de tidspunkter i løbet af de kommende år, hvor Cassini igen passerer Titan for at lave nye observationer.
”Skyerne i vores model er nødvendigvis forsimplede, men de grundlæggende træk ved modellens skyer passer faktisk med det, som man efterfølgende observerer i virkeligheden”, siger lederen af forskningsholdet, Pascal Rannou fra IPSL Universite de Versailles-St-Quentin i Frankrig.
Lige som i Jordens atmosfære dannes der skyer over Titan, når varm luft stiger til vejrs. Mens skyerne hos os består af vanddamp, består de på Titan af forskellige organisk-kemiske stoffer, primært ethan og metan.
Forskerholdet kan nu forklare dannelsen af adskillige typer ethan og metan skyer. Blandt andet matcher den observerede dannelse af metan skyer med de steder, hvor modellen forudsiger opstigende luftmasser.
Ved Titans sydpol er der observeret skydannelse netop der, hvor modellen forudsiger, at der skal være en såkaldt Hadley celle – en lodret cirkulerende løftstrøm – i 20-30 kilometers højde.
Titans skymønster svarer ganske godt til såvel Jordens som Mars’. Blandt andet går dannelse af skyer over polerne samt ved 40 grader sydlig bredde igen på alle tre himmellegemer. På et enkelt punkt adskiller Titan sig, nemlig ved, at dannelsen af skyer knytter sig til bestemte længdegrader. Forskerne gætter på, at det kan skyldes en særlig tidevands-effekt fremkaldt af Saturns indflydelse. Det skal nu testes nærmere ud fra observationer fra Cassini og fra Jorden i løbet af de kommende år.