Overblik over sargassotang
Analyser af data indsamlet af den europæiske miljøsatellit Envisat sommeren 2005 tegner et godt billede af udbredelsen af sargassotang i Atlanterhavet. Det er første gang, sargassotang er kortlagt fra rummet.
Blandt søfolk har sargassotang gennem århundreder været kendt og frygtet for sin evne til at fastholde skibe. Nye analyser af data, som den europæiske rumfartsorganisation ESA’s satellit Envisat indsamlede sommeren 2005, tegner for første gang et billede af sargassotang i Atlanterhavet. Analyserne viser samtidig et meget produktivt økosystem, der tilsyneladende spiller en væsentlig rolle for den samlede produktion i havene.
Det er dr. Jim Gower og Stephaine King fra det canadiske oceanografiske institut, der sammen med dr. Chuamin Hu fra University of South Florida, USA, har identificeret lange linier af sargassotang i den vestlige del af den Mexicanske Golf på baggrund af Envisats data. Det drejer sig nærmere bestemt om optagelser fra instrumentet MERIS (Medium Resolution Imaging Spectrometer).
MERIS er i stand til at registrere lys ved bølgelængder, der reflekteres af klorofyl, som er det aktive stof i alle planter. Klorofyl er det grønne stof, som udnytter Solens energi til fotosyntese. Forskerne har kombineret instrumentet med værktøjet Maximum Chlorophyll Index (MCI), som beregner mængden af klorofyl i vegetationen og giver et detaljeret billede af klorofyl-mængden i forhold til areal-enhederne. Mængden af klorofyl per arealenhed er et godt mål for, hvor sund en type vegetation er.
Stort talknuseri forestår
MERIS optager ved 15 bølgelængder, hvoraf især tre – 665, 681 og 709 nanometer – er vigtige i forbindelse med havenes klorofyl.
”Båndet ved 709 nanometer er ikke med i noget andet instrument ombord på satellitter. Det var afgørende for, at vi kunne opdage sargassotangen”, siger Jim Gover.
”Så vidt vi ved, er det første gang sargassotang er afbilledet fra rummet. Tangen er normalt forbundet med det område i Nordatlanten, som er døbt Sargassohavet af tidlige søfarende. Vores observationer viser, at tangen strækker sig over store områder af den Mexicanske Golf. Samtidig kan man se, at på det tidspunkt, hvor optagelserne er lavet, tegner sargassotang sig for en markant andel af den samlede primære marine produktion”.
Lige som andre typer flydende primær produktion – som alger og plankton – spiller tang en vigtig rolle ved at optage kulstof fra luften og derved afbøde virkningerne af forureningen med kuldioxid. Muligvis spiller sargassotang også en rolle i forhold til klimaændringer. Det vil forskerne bag den nye opdagelse meget gerne undersøge nærmere.
Gower og King går nu i gang med at underkaste Envisats data en mere detaljeret analyse, hvor et stort antal computere deltager. På denne måde kan man udføre talknuseri, som det ville tage en enkelt computer mange år at udføre. Dette kaldes også ”grid” computing. Formålet er at få et billede af sargassotangens samlede bidrag til den primære produktion i havene og dermed også af dens rolle i forhold til klimaforandringer.
