Ozon-hullet er mindre end normalt
Ozon-hullet over Antarktis er skrumpet 30 procent sammenlignet med størrelsen målt sidste år. Det er en god nyhed. Forskerne er dog ikke sikre på, at der ligger en varig tendens bag.
Ifølge målinger foretaget af den europæiske rumfartsorganisation ESA´s miljøsatellit Envisat var dette års højeste tab af ozon 27,7 millioner tons, mens det målte ozon-tab i 2006 var på 40 millioner tons. Det svarer til, at ozonhullet i år er 30 procent mindre end for et år siden.
Forskerne mener imidlertid, at dette års mindre hul skyldes naturlige ændringer i temperaturen og dynamik i atmosfæren og ikke er udtryk for en langsigtet tendens.
”Selvom hullet er mindre end normalt, kan vi ikke konkludere, at ozonlaget er genoprettet allerede”, fortæller Ronald van der A, forsker ved Det kongelige Hollandske Meteorologiske Institut (KNMI).
”Dette års ozon-hul var mindre centreret omkring Sydpolen end de sidste par år, hvilket betød, at det kunne blandes med varmere luft. Det har reduceret udviklingen af hullet, fordi ozonen formindskes ved temperaturer mindre end -78 grader Celsius”.
Ozonlaget, som findes ca. 25 kilometer over os, virker som et filter for en del af den skadelige ultraviolette stråling fra Solen. Over det seneste årti er ozonlaget svundet ind med ca. 0,3 procent om året. Det øger risikoen for hudkræft og visse øjensygdomme samt udgør en risiko for livet i havet.
Udtyndingen af ozonlaget er forårsaget af kemikalier i atmosfæren. Blandt andet de såkaldte klorflourcarboner (CFC), som blev forbudt ved den såkaldte Montrealprotokol i 1987. CFC findes stadig i luften, selvom koncentrationen er faldet, efterhånden som det internationale forbud er begyndt at virke.
I løbet af den sydlige halvkugles vinter har atmosfære-masser over det antarktiske kontinent været afskåret fra at blive blandet med luft fra varmere breddegrader af et vindsystem, den såkaldte polare hvirvel. Dette fører til meget lave temperaturer. Kulden kombineret med det konstante mørke betyder, at der dannes polare stratosfære-skyer, der indeholder klor-holdige forbindelser.
Når polar-foråret kommer, vil blandingen af tilbagevendende sollys og de eksisterende polare stratosfære-skyer føre til spaltning af klor-forbindelserne til reaktive radikaler, der opsplitter ozonlaget i en masse små oxygen-molekyler. Et enkelt klor-molekyle kan splitte tusinder af ozon-molekyler.
Ozonhullet, som blev opdaget i 1985, eksisterer typisk frem til november eller december, når vindene ved Sydpolen – den polare hvirvel – aftager, så den ozonfattige luft på indersiden af hvirvlen kan blandes med ozonrig luft uden for.
KNMI bruger data fra Envisat til at producere daglige ozon analyser og ni-dages prognoser.
Ozon-tabet er udledt ved at måle udstrækningen og dybden af ozon-hullet. Koncentrationen af ozon måles i enheden Dobson.
En Dobson enhed beskriver tykkelsen af ozonlaget i en kolonne direkte over det målte område. Hvis eksempelvis en 300 Dobson enheder kolonne af ozon er sammentrykket ved 0 grader Celsius og 1 atmosfære (trykket ved jordens overflade) og fordelt ligeligt ud over området, ville ozonen danne en plade med en tykkelse på omkring 3 millimeter. Området af dette års ozon-hul, hvor ozonen er målt til mindre end 220 Dobson enheder, er 24,7 millioner kvadratkilometer. Det svarer ca. til størrelsen af Nordamerika.
