Satellitter bidrager til at løse Ebola-gåden
Samtidig med, at et nyt udbrud af Ebola (hæmorragisk feber) rammer den nordvestlige del af Congo, er ESA klar til indsamle satellitdata for at hjælpe med at løse den videnskabelige gåde, som denne dødelige sygdom er.
Hver gang Ebola rammer Centralafrika, kan det føre til et stort antal dødsfald. Mindst 24 mennesker er indtil videre døde under den sidste epidemi, som er koncentreret omkring byen Mbomo i regionen Cuvette West i Congo, nær ved grænsen til Gabon.
Sygdommen forårsager interne styrtblødninger hos både mennesker og aber. Ebola-virussen har med sikkerhed sit hjem dybt inde i junglen, men dens naturlige værtsorganisme er stadig ukendt.
“Mennesker bliver kun smittet, når en person kommer i kontakt med et dyr, der allerede er smittet,” forklarer Ghislain Moussavou fra CIRMF (International Centre for Medical Research) i Gabon.
“I Gabon og Congo forekom der ikke nogen udbrud hos mennesker mellem 1998 og 2000, men vi er ikke sikre på, at der ikke er forekommet udbrud blandt dyr. For det meste er det dyrepopulationerne, der rammes – især gorillaer og chimpanser.”
Oprindelsen til det aktuelle udbrud i Congo er blevet sporet tilbage til slutningen af oktober, da jægere fra Mbomo spiste et vildsvin, som de havde fundet dødt i junglen.
Det faktum, at smittede dyr bliver syge og dør, viser, at de ikke er den egentlige Ebola-vært. CIRMF er – udstyret med et sjældent laboratorium med en biosikkerhed på niveau 4, der er beregnet til udforskning af farlige sygdomsfremkaldende stoffer (patogener) – på jagt efter den organisme, der fungerer som langtidsvært for virussen. Metoden består i at teste blodet hos indfangede jungledyr.
Den centralafrikanske regnskovs biologiske mangfoldighed og utilgængelighed gør dette til en vanskelig opgave.
Fra og med næste år vil ESA imidlertid sende jordobservationsdata af regionen til CIRMF inden for rammerne af et nyt projekt ved navn Epidemio.
Moussavou håber, at disse data – når de først er importeret til et geografisk informationssystem (GIS) – kan give flere ledetråde: “Kortlægningen af de økologiske parametre for hele undersøgelsesområdet kan ikke udføres udelukkende ved hjælp af jordbaserede metoder. Med fjernovervågning og GIS kan dette gøres på et lavt omkostningsniveau og med mulighed for regelmæssig opdatering”.
Det CIRMF-team, som udfører blodundersøgelsen af dyrepopulationer, koncentrerer sin indsats om gorillareservatet Lossi i Congo, hvor der er dokumenteret en høj dødelighed for gorillaer under tidligere epidemier. Men Lossi ligger dybt inde i junglen og mere end 15 km fra den nærmeste bilvej. Reservatet er i sig selv på 400 km2, og en komplet undersøgelse er praktisk umulig såvel tidsmæssigt som på grund af det rumlige omfang.
“Hvis vi går ud fra, at der findes mange områder i de indre regnskove, som er ramt af virussen, så er det nødvendig på forhånd at identificere og beskrive disse områder. Fjernovervågning kan bidrage til at identificere disse områder og til at fokusere indsatsen dér.”
Ved at kortlægge de områder, hvor der findes smittede dyr, i et geografisk informationssystem (GIS), kan områder med lignende miljøforhold udpeges som områder under mistanke. I fremtiden planlægger CIRMF også at begynde en undersøgelse af forekomsten af Ebola-antistoffer hos mennesker for at bidrage til at finde potentielle smitterisikozoner.
“Med et GIS-system kan vi håndtere, organisere og vise data fra en række forskellige kilder,” tilføjer Moussavou. “Med dette som udgangspunkt vil vores fremgangsmåde omfatte rum- og tidsstudier af vegetationstilstandens dynamik, variationerne i vandmasseniveauerne samt klimaændringer. Alle disse informationer kan vi få fra satellitter.”
Detaljerede meteorologiske data – som stort set ikke eksisterer på nuværende tidspunkt – kunne vise sig at være vigtige, fordi forekomsten af Ebola-udbrud ser ud til at afhænge af årstiderne: “Dette gør det plausibelt, at værtsdyrets levested er kendetegnet ved bestemte økologiske forhold,” forklarer Moussavou.
