Satellitter våger over gorillaer

Mennesker har vist sig at være dårlige naboer for de udsatte bjerggorillaer, og bestanden menes i dag kun at være på nogle få hundrede. Gorillaerne lever i de højtliggende regnskove i Rwanda, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo, hvor de er koncentreret i en række nationalparker. Skovrydning og krybskytteri betyder imidlertid, at disse levesteder – og gorillaernes overlevelse – er truet.

UNESCO (The United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation) har godkendt disse parker som verdensarvssteder. Men selvom parkerne er beskyttede, har mange års politiske uroligheder i regionen og en voksende strøm af flygtninge givet problemer, fordi skovområder bliver ryddet til landbrug og for at skaffe brændsel.

Et fælles ESA/UNESCO-projekt ved navn BeGO (Build Environment for Gorilla) startede i april sidste år med det formål at skaffe satellitbilleder af disse vilde og ofte utilgængelige levesteder til bevaringsorganisationer og lokale myndigheder, som arbejder for at beskytte gorillaerne.

I sidste uge blev der afholdt en tredages BeGO-workshop i UNESCOs hovedkvarter i Paris.

Her samledes eksperter i bevaring af gorillabestandene fra International Gorilla Conservation Programme, Wildlife Conservation Society, Dian Fossey Gorilla Fund International og Institut Congolais de Conservation de la Nature.

Tilstede var også repræsentanter fra GRASP (United Nations Great Ape Survival Project) og myndigheder fra Virunga National Park i Congo, som støder op til Rwanda og Uganda.

De mødtes med repræsentanter fra ESA og UNESCO samt teknikere fra Synoptics – den hollandske virksomhed, som skal levere BeGO-dataene.

Samtalerne drejede sig blandt andet om at kortlægge brugernes behov – herunder at fastsætte den type geometrisk projektion, som alle satellitbaserede produkter skal standardiseres efter – samt organisering af projektet til indsamling af jordbundsdata.

"Det, som vil være af stor værdi for alle, der arbejder inden for dette område, er, at vi alle sammen kommer til arbejde ud fra de samme pålidelige diagrammer, som refererer til geografiske parametre", siger professor H. Dieter Steklis fra Rutgers University, der er videnskabelig direktør for Dian Fossey Gorilla Fund International. "Det vil gøre alt tværfagligt samarbejde og den komplicerede analyse af data fra flere kilder langt mere praktisk."

En sådan standardisering gør det muligt at registrere alle resultater i et almindeligt GIS-program (Geografiske Informations Systemer), således at forskellige datasæt kan sammenkædes. For eksempel kan flere kort lægges sammen for at få mere at vide om et bestemt område.

Dian Fossey Fund bruger allerede GIS til at modellere gorillaernes bevægelser, levesteder og miljøfaktorer ved at registrere GPS-koordinater, der er indsamlet af skovpatruljer på gorillaernes opholdssteder samt i forbindelse med krybskytteaktiviteter. Men GIS-systemet er stadig baseret på gamle kort, der går helt tilbage til 1936. BeGO vil udvikle nye kort med en skala fra 1 til 50000 for give GIS-systemet et mere nøjagtigt grundlag.

"Der er lagt stor vægt på betydningen af mere nøjagtige kort for at hjælpe bevaringsbestræbelserne," forklarede Mario Hernandez fra UNESCO. "Ved at bruge GPS-teknologi kan lokale brugere indsamle koordinater for steder, hvor gorillaerne lever. På nuværende tidspunkt kan de ikke placere disse steder nøjagtigt på et kort, fordi kortene viser sig at være ukorrekte.”

"Der hersker endog usikkerhed omkring de nøjagtige grænser for landene og parkerne. Der findes fastboende folk, som bor inden for en park, men som hævder, at de bor uden for parken. Nøjagtige kort vil være til stor hjælp for myndighederne, når de skal diskutere grænserne med lokalsamfundene for at løse de aktuelle konflikter."

Man blev også enige om, hvilke typer vegetationsklasser der skal udledes fra et tiårigt satellitarkiv for at bidrage til forståelsen af, hvordan levestederne er blevet påvirket i løbet af det seneste tiår, og hvilke konsekvenser dette har haft for gorillaerne.

"I Dian Fossey Fund er vi meget interesserede i at få udviklet en detaljeret klassifikation af vegetation for hele området," siger Steklis. "Det vil hjælpe os med at besvare de uafklarede spørgsmål om, hvordan gorillaerne bevæger sig i og bruger deres miljø, hvad levestedernes maksimale bestandskapacitet er, og hvordan de forandres over tid. Disse oplysninger er naturligvis også nyttige for de lokale myndigheder, som har ansvaret for at passe på gorillaerne."

Behovet for at udvikle en DEM (Digital Elevation Model) med bedre opløsning ud fra satellitbilleder blev også understreget. I Virunga National Park i Den demokratiske republik Congo varierer terrænet for eksempel fra havets overflade til højder tæt på 5000 meter. Frem til i dag har de samme kort fra 1930'erne været grundlaget for de eksisterende DEM'er. Nogle få udvalgte områder har også været dækket af radardata, som blev indsamlet af rumfærgerne midt i 1990'erne.

I år har ESA og UNESCO underskrevet et bredere initiativ for anvendelse af rumteknologier for at støtte konventionen om verdensarv. Andre rumfartsorganisationer har sluttet sig til dette initiativ: for eksempel planlægger det belgiske Federal Science Policy Office at bruge rumteknologier til at kortlægge alle verdensarvssteder i Den Demokratiske Republik Congo. På workshoppen blev det meddelt, at data og ekspertise vil blive delt fuldstændig mellem dette projekt og BeGO.

En anden nyhed, som blev offentliggjort under workshoppen, er, at resultaterne fra den seneste optælling af bjerggorillaer snart skulle være tilgængelige. Den foregående optælling pegede på, at gorillabestanden har vist en svag stigning i løbet af det seneste tiår, idet bestanden er steget fra 620 til omkring 677. Det tyder på, at bevaringsbestræbelserne giver resultater.

I forlængelse af denne workshop vil de første BeGO-produkter være klar til levering til brugerne i begyndelsen af næste år.