Se Titan fra Danmark
Man kan følge selve begivenheden fra Planetariet i København, når ESA’s sonde Huygens lander på Saturns måne 14. januar 2005. Allerede fra lillejuleaften kan man følge forberedelserne til landingen virtuelt via et nyt website hos Terma A/S. Den danske virksomhed har blandt andet leveret timerne, der skal vække sonden til dåd efter dens lange rejse, som begyndte i 1997
Danske ruminteresserede får nu to muligheder for at følge med, når den europæiske rumfartsorganisation ESA i starten af det nye år landsætter en sonde på Saturns største måne Titan. Tycho Brahe Planetariet holder et arrangement for alle interesserede på selve dagen i tidsrummet kl. 16-18, hvor de første data fra landingen forventes at ankomme til Jorden.
Allerede fra 23. december kan man følge missionens forløb på et nyt dansk website oprettet af Terma A/S. På dette tidspunkt indledes de sidste kritiske manøvrer, der skal munde ud i, at Huygens-sonden 25. december kan forlade sit moderfartøj og begynde at tilbagelægge den sidste del af rejsen til Titan på egen hånd.
Huygens bliver den første menneskeskabte genstand, der på stedet skal udforske dette enestående miljø, hvis kemiske sammensætning menes at være meget lig Jordens i den tidlige fase lige før livets opståen for 3,8 milliarder år siden. På tidspunktet for landingen vil afstanden mellem Jorden og Titan være ca. 1,25 milliarder kilometer.
”Det er første gang en sonde landsættes så langt ude i Solsystemet. Derfor er det en historisk begivenhed. Om ikke helt i klasse med landsætningen af det første menneske på Månen, så dog næsten”, siger Carsten Jørgensen, direktør for Termas rumfarts-aktiviteter.
Terma har blandt andet udviklet og fremstillet et avanceret elektronisk vækkeur bestående af tre timere, der sammen skal sikre, at sonden vågner til dåd nogle få timer, før dens ankomst til Titan. Timerne er nødvendige, fordi man ikke kan fjernstyre Huygens fra Jorden. Det tager alt for lang tid – ca. 67 minutter – for et radiosignal at rejse mellem Titan og Jorden, derfor skal sonden være i stand til at klare sig selv. Samtidig er det nødvendigt at spare på strømmen under den 21 dage lange selvstændige rejse. Eneste strømforbrug i denne tid er forbruget til timerne – et strømforbrug, der svarer til det, en af de velkendte små baglygter til en cykel har.
Huygen-sonden er passager på NASA’s fartøj Cassini, som befinder sig i kredsløb om Saturn. Cassini-Huygens, en fælles mission ledet af NASA, ESA og det italienske rumagentur (ASI), blev opsendt 15. oktober 1997. Cassini kom i kredsløb om Saturn den 1. juli 2004. Cassini begyndte at udforske planeten med ringene og dens måner i en mission, der skal vare mindst fire år. Den fløj første gang forbi Titan i stor afstand den 2.-3. juli 2004. Den leverede data om Titans atmosfære, der blev bekræftet af data registreret under den første tætte forbiflyvning i en højde af 1174 km den 26. oktober 2004. Disse data blev anvendt til at vurdere betingelserne for Huygens sondens rejse. Den 13. december er der planlagt endnu en tæt passage af Titan for Cassini-Huygens i en højde af 1200 km, og den vil give flere data til en yderligere justering af banen for Huygens sonden.
Nogle datoer og tidspunkter kan undergå mindre ændringer, men efter planen vil fartøjet den 17. december komme på kollisionskurs med Titan for at kunne frigøre Huygens i den rette bane, og den 21. december vil alle systemer blive indstillet på adskillelsen, som er planlagt til om morgenen den 25. december omkring kl. 05:08 dansk tid.
Efter adskillelsen fjerner Huygens sig fra Cassini med en hastighed af ca. 35 cm i sekundet, og for at blive i banen skal den foretage ca. syv omdrejninger om sin egen akse i minuttet. Huygens kommunikerer ikke med Cassini i hele perioden frem til udfoldelsen af den primære faldskærm efter indflyvningen i Titans atmosfære. Den 28. december manøvrerer Cassini derefter ud af kollisionskursen for at genoptage sin mission og forberede sig på at modtage data fra Huygens, som den optager til senere transmission til Jorden.
Huygens forbliver i dvaletiltand indtil få timer før ankomsten til Titan den 14. januar. Indflyvningen i atmosfæren er beregnet til kl. 11:15 dansk tid. Efter planen skal Huygens færdiggøre sin nedflyvning på ca. 2 timer og 15 minutter og sende sine videnskabelige data til Cassini fartøjet med henblik på videresending til Jorden senere på eftermiddagen. Hvis Huygens, der er designet som en atmosfærisk sonde snarere end et landingsfartøj, overlever nedslaget, kan den levere op til 2 timers bonusdata, før forbindelsen med Cassini mistes. De direkte radiosignaler fra Huygens når frem til Jorden efter 67 minutters rumrejse ved lysets hastighed. En række radioteleskoper rundt om Stillehavet skal forsøge at opfange en svag lyd fra Huygens. Hvis det lykkes, vil det tidligst kunne ske omkring kl. 11:30 dansk tid.
Adressen på det nye danske site bliver www.terma.com/titan - sitet åbner dog først fra 23. december.
