Smart mini-satellit klarer sundhedstjek
Satellitten Proba-2, som skal afprøve en lang række nye teknologier i rummet, har nu været to uger i kredsløb. Den lille, men meget vågne satellit har vist sig at være ved godt helbred. Det baner vejen for indkøring af de mange, nye instrumenter og teknologiske eksperimenter på minisatellitten, der er blandt de mindste, ESA nogensinde har opsendt.
Da ESA's SMOS-mission (Soil Moisture and Ocean Salinity) i normal størrelse fløj mod himlen med Rockot-løfteraketten den 2. november, havde den en mindre ledsager. På dens ryg sad Proba-2, der er mindre end en kubikmeter i omfang og kun har en femtedel af SMOS's masse.
Men Proba-2 er nøjagtigt lige så kompleks som en standardmission – det er den anden i Proba-serien (Project for Onboard Autonomy) af satellitter, der åbner billige testmuligheder for den europæiske industri. Satellitten medfører 17 separate teknologieksperimenter og fire videnskabelige instrumenter. De kræver alle en omhyggelig indkøring, men først skal stabiliteten af deres værtsrumsonde fastslås.
"Som det første trin har vi med succes testet platformens sikkerhedsfunktioner herunder alle de platformkritiske enheder," forklarer Karsten Strauch, Proba-2 Project Manager. "Dette omfatter alle kontrolsystemer vedr. adfærd og kredsløb (AOCS), samt Proba-2's stjernekikkert."
Proba-2's karriere i rummet begyndte omkring fire timer og halvtreds minutter efter opsendelsen, da den frigjordes fra tredje trin på Breeze-KM. Som det typisk sker ved adskillelsen, begynder satellitten at hvirvle rundt, men rumsonden fik selv reduceret omdrejningerne ved hjælp af et ombordværende magnetometer, der rettede Proba-2 ind langs Jordens magnetfelt.
Denne flyvefunktion kommer også til at tjene som Proba-2's 'sikkerhedsfunktion' – som den vil benytte sig af i tilfælde af alvorlig fejlfunktion. Den placerer ligeledes Proba-2 nogenlunde på linje med Solen, da dens solpaneler bliver udfoldet fem minutter efter adskillelsen.
I tirsdags blev der tændt for en GPS-modtager ombord, og den følgende dag blev den primære stjernekikkert aktiveret. På samme måde som søfolk i tidligere tider var afhængige af stjernebillederne til navigering, sørger stjernekikkerterne for at bestemme en satellits position og retning i forhold til de stjerner, de observerer.
Proba-2's kompas 'Micro Advanced Stellar Compass' er kun halvt så stort som Proba-1's stjernekikkert, men det har øget strålingsmodstand. Det er fuldautomatisk og i stand til at bestemme sin position uden ekstra input. De modtagne testbilleder har vist et overordentligt smukt billede af Jordens atmosfærerand og endnu vigtigere af de lysende stjerner omkring den.
I løbet af Proba-2's første uge blev der ligeledes udført 'automatisk overførselsflow' af data mellem satellitten og Redu samt ESA's jordstation på Svalbard – da Proba-2 er beregnet til at fungere så selvstændigt som muligt – og hertil kom forskellige AOCS-tændinger.
I Proba-2's anden uge skete det første skift til solobservationsfunktion – satellittens primære arbejdsfunktion, som indebærer mere krævende stabilisering i tre akser.
Satellittens to videnskabelige instrumenter til solobservation bliver tændt i denne weekend for at udføre sundhedstjek af: SWAP (Sun Watcher using APS detectors and image Processing), der observerer Solens omtrent en million grader varme koronaer, som strækker sig langt ud i rummet, mens LYRA (Lyman Alpha Radiometer) monitorerer Solens UV-stråling på kontinuerlig basis.
"Samtidig med at vi tester og beskriver pegefunktionen mod Solen, begynder vi også på det første sundhedstjek af de videnskabelige instrumenter og af de teknologiske eksperimenter," tilføjer Mr. Strauch. "I missionens anden måned følger mere indgående indkøringstests."
