ESA title
Som OSIRIS så byområder på Jorden.
Agency

Smukke billeder af Jorden

22/11/2007 1154 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA’s fartøj Rosetta har den 13. november 2007 taget nogle utrolige billeder, da rumfartøjet gennemførte en kritisk passage om Jorden med 45.000 km i timen. Billederne viser Jorden om natten med oplyste storbyområder i både Asien, Afrika og Europa, og et billede af jordens rand over Antarktis.

Billedet herover er taget med instrumentet OSIRIS’ (Optical, Spectroscopic and Infrared Remote Imaging System) bredvinkels kamera klokken 19.45 dansk tid, omkring to timer før rumfartøjet var tættest på Jorden. På det tidspunkt var Rosetta cirka 80.000 km over Det indiske Ocean, hvor det var midnat, lokal tid. Vinklen mellem Solen, Jorden og Rosatta var omkring 160 grader. Øer af kunstigt lys skabt af menneskelig beboelse er spredt ud over den del af Jorden, der kan ses på billedet. Sidst i artiklen ser man det samme billede – men med tekst, der hjælper beskueren med at orientere sig i geografien.

Jordens rand højt over Antarktis

Jordens rand omkring Antarktis.
Jordens rand omkring Antarktis.

Dette billede blev taget med bredvinkel kameraet klokken 20.05 dansk tid. På det tidspunkt var Rosatta cirka 75.000 km fra Jorden. En halvmåneformet soloplyst form kan ses omkring Antarktis. Billedet er sat sammen af en række billeder taget ved forskellige bølgelængder.

OSIRIS har både et bredvinklet og et smalvinklet kamera. Til sin tid skal kameraerne give højt-opløste billeder af kometen 67P/ Churyumov-Gerasimenko, som Rosetta skal møde og studere i 2014. Billederne skal blandt andet bruges til at udsøge det bedste landingssted for rumfartøjets medbragte landingssonde.

Billedet af byområder på Jorden - her med noter, der letter orienteringen.
Billedet af byområder på Jorden - her med noter, der letter orienteringen.

Related Links