Syge koralrev kan spottes fra rummet

Koralblegning forekommer, når de alger, der lever i symbiose med de levende koralpolypper (der giver farven), forsvinder. Blegningen behøver ikke i sig selv være kritisk, men den øger risikoen for, at korallen dør på grund af for eksempel fiskeri, turisme eller andre menneskelige aktiviteter.

Koralblegning er forbundet med unormalt høje temperaturer i havet om sommeren samt med solstrålingen. Blegningen kan forekomme lokalt, men også i meget stor målestok. Der skete en udbredt blegning i 1998 og i 2002 givetvis forbundet med klimafænomenet El Niño, som begge år førte til høje vandtemperaturer i Stillehavet.

"En øgning af frekvensen af koralblegning kan være en af de første håndgribelige miljømæssige konsekvenser af den globale opvarmning", udtaler Dr. Arnold Dekker fra Australiens Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO). "Vores bekymring er, at koralrevene måske når en kritisk tærskel for blegning, hvorefter de ikke mere er i stand til at komme sig".

I dag følges blegningen fra luften eller fra både, men mange rev er enten utilgængelige eller simpelthen for store (Great Barrier Reef har et areal på 350.000 km2) set i sammenhæng med en begivenhed, der sker inden for 14 dage. Desuden kan blegede hurtigt blive koloniseret af blågrønne eller brune alger, som er sværere at skelne fra levende koraller.

Satellitovervågning er alternativet. Det er især instrumentet MERIS (Medium Resolution Imaging Spectrometer) ombord på ESA’s miljøsatellit Envisat, der har vist sig særdeles velegnet. På en workshop i denne uge i Frascati, i Italien, præsenterede CSIRO teamet de første resultater fra brugen af MERIS. Instrumentet optager billeder i 15 forskellige spektrale bånd med en opløsning på 300 m.

"Koralblegning skal kortlægges på globalt plan", tilføjer Dekker. "Satellitter med en høj rumlig opløsning kan kun gøre det på få rev på grund af omkostningerne og begrænsningerne i dækningen. Vi har brug for at system med en egnet dækning og overflyvningsfrekvens samt med et tilstrækkeligt antal spektrale bånd og følsomhed. Der er ikke noget bedre system end MERIS".

Teamet undersøgte Heron Island revet i den sydlige ende af Great Barrier Reef, hvor University of Queensland har en forskningsstation. Ved hjælp af MERIS opdagede de, at de observerede ændringer i det levende koraldække var forbundet med blegning. For hver hele 300-meter pixel af koral på en meters dybde er det teoretisk muligt at registrere 2 % blegning af levende koral. MERIS skulle kunne registrere fra 7-8 % bleget koral selv på ti meters dybde.

"MERIS Full Resolution dækker hele verden hver tredje dag, men databehandlingen kan ende med at blive en flaskehals for global dækning", konkluderer Dekker. "Imidlertid kan satellitsensorer, der måler havoverfladens temperatur, som for eksempel Envisats Advanced Along Track Scanning Radiometer (AATSR), anvendes til at prioritere rev, der er udsat for unormal havopvarmning - og på den måde kan vi fokusere den MERIS-baserede registrering af blegningen".