Tættere på studier af kæmpelyn
ESA har givet danske rumforskere grønt lys for yderligere forberedelser af muligheden for at bruge den internationale rumstation ISS til at studere gådefulde, gigantiske lyn, der skyder fra tordenskyerne op mod rummet.
Den europæiske rumfartsorganisation ESA har valgt at lade et dansk projekt bestående af en pakke af instrumenter, der tænkes anbragt ombord på ISS, gennemføre en såkaldt detaljeret designfase. Det betyder ikke, at der er taget beslutning om, at instrumenterne skal sendes op til rumstationen, men det er dog et godt skridt på vejen.
Hvis missionen gennemføres, vil den følge op på tidligere flyvninger, der også har interesseret sig for de kraftige lynglimt. I 2001 medbragte den franske ESA-astronaut Claudie Haigneré mikrokameraer, der var i stand til at fotografere lynene, og det samme gjorde den belgiske kollega Frank de Winne i 2002, spanske Pedro Duque i 2003 og hollandske André Kuipers i 2004.
Den nye designfase, som skal starte i begyndelsen af det nye år, kommer til at vare i ca. 18 måneder. Her skal instrumentpakken endelig specificeres. Der vil også blive bygget og testet prototyper af de kritiske elementer af instrumenterne.
Hjertet i instrumentpakken, som kaldes Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), er særlige kameraer, der er i stand til at fotografere de gigantiske lyn. Lynglimtene er normalt skjult fra os på Jorden af skyerne. Glimtene dækker enorme områder af den øvre atmosfære, og de er ofte farverige. Deraf også navnene 'blue jets', 'red sprites' og 'elves'.
"Spørgsmålet er, hvordan disse gigantiske lynglimt opstår, og hvor ofte", siger seniorforsker Torsten Neubert, som er videnskabelig leder af projektet på Danmarks Rumcenter.
En af mulighederne er, at de elektriske udladninger skaber ozon i atmosfæren. Det kan have indflydelse på klimaet. "Vi har brug for at forstå de naturskabte processer, som påvirker klimaet, for bedre at kunne afgøre, hvilke effekter på klimaet, som kan skyldes menneskets aktiviteter", siger Torsten Neubert.
Gennem de seneste år har forskere fra Danmarks Rumcenter studeret glimtene ved hjælp af kameraer anbragt højt oppe i bjergene på Korsika samt i Pyrenæerne. Og ofte er det lykkedes for kameraerne at fange et glimt, som er skudt op fra en tordensky i en lavere højde.
"ISS har en meget fordelagtig bane omkring Jorden, når man ønsker at studere dette fænomen. Den er lav (370-460 km) og så roterer den 'næsten' omkring ækvator med en inklination på bare 51,6 o Fra ISS vil man således altid have udsigt til de store tordenvejrsområder ved ækvator og dermed også en stor del af de gigantiske lyn, som opstår i disse områder. Dermed vil chancerne for at studere disse fantastiske fænomener blive dramatisk forøget", siger Torsten Neubert.
Det vil være et konsortium bestående af danske virksomheder, Danmarks Rumcenter, Danmarks Tekniske Universitet, Universitet i Bergen og Universitetet i Valencia som skal gennemføre projektet, og det er planen, at projektet skal sendes op til rumstationen i 2010 eller i 2011.
