Turen går til – Månens isede sydpol
Området ved Månens sydpol er præget af mørke kratre og skarpt skårne højdedrag. Det tilsyneladende ugæstfri område er interessant for fremtidige menneskelige bosættelser, fordi det rummer vand i form af is.
På grund af billederne fra de amerikanske landinger i slutningen af 1960’erne og i 1970’erne er vi vante til at tænke på Månens overflade som relativt jævn. Imidlertid er det et helt andet scenarium, som fremtidige ekspeditioner, der skal forberede en egentlig base på Månen, vil møde. Først og fremmest på grund af tilstedeværelsen af livgivende vand i form af is er det formentlig Månens sydpol, der rummer det største potentiale for bosættelser. Og her er landskabet præget af dybe, mørke kratre og skarpt skårne højdedrag.
Inden man eventuelt går over til at sende astronauter til området, skal det naturligvis udforskes nærmere. Her kommer den europæiske rumfartsorganisation ESA’s mission Lunar Lander ind i billedet. ESA beder nu den europæiske industri om at indsende forslag til, hvordan fartøjet, der bliver ubemandet, skal konstrueres.
Lunar Lander skal afprøve innovativ navigationsteknologi, som kan bringe det fra et kredsløb om Månen ned til en sikker og præcis landing. Der lægges stor vægt på, at fartøjet bliver ”intelligent”, så det selv kan opdage farlige forhindringer på overfladen og styre uden om dem ved landingen uden hjælp fra kontrolcenteret på Jorden.
Missionens andet hovedformål bliver at medbringe en suite af instrumenter, der kan udforske overfladen. Dels skal instrumenterne lede efter tegn på råstoffer i jordbunden, som kan udnyttes af astronauterne, dels skal de undersøge niveauet af radioaktiv stråling og forekomsten af støv og andre miljømæssige faktorer, der kan udgøre en trussel mod sundheden for fremtidige nybyggere.
Der er endnu ikke fastsat et tidspunkt for opsendelsen af Lunar Lander. I første omgang gennemføres en 18 måneder lang fase, hvor forslagene fra europæisk industri til udformningen af fartøjet vurderes, og hvor designet udvikles videre.
