Venus i sigte

Den vanskelige manøvre involverer en blanding af grundlæggende fysik, ekspertviden inden for rumteknik og meget præcis timing.

Når Venus Express i næste måned går i kredsløb om sit mål, markerer det ankomsten af den første ESA-mission til Venus, en af solsystemets mest gådefulde planeter.

Indsættelsen i kredsløb omfatter en række telekommandoer, antændelser af raketmotorerne og manøvrer designet til at sænke fartøjets hastighed fra 29.000 km i timen i forhold til Venus lige før den første antændelse og til en indflyvningshastighed, der er omkring 15 % lavere, så fartøjet kan indfanges i et kredsløb om planeten.

Raketmotoren bremser

Kontrolteknikerne vil udsende en kommando om, at sonden skal 'svinge' (dreje), så raketmundingen peger i bevægelsens retning kl. 08:03 (alle tider er i dansk tid på Jorden) den 11. april. Venus Express vil udføre en ca. 51 minutter lang antændelse af raketmotorerne (det endelige tal kan ændres) med start kl. 09:19.

Rumfartøjets solantenner bliver samtidig anbragt, så risikoen for en for stor mekanisk belastning under antændelsen af raketmotorerne bliver så lille som muligt.

I løbet af de efterfølgende dage vil der ske en række yderligere antændelser for at sænke kredsløbets apocenter (punktet fjernest fra planeten) og for at styre pericenteret (punktet tættest på planeten). Målet er at komme ind i et 24-timers kredsløb omkring "drivhusplaneten" tidligt i maj måned.

Kræver præcis timing

Alle trin skal foregå i den korrekte rækkefølge, og rumfartøjet skal bringes i den korrekte konfiguration i tide til antændelsen af hovedmotoren, hvilket i sig selv kun kan foregå på et helt specifikt tidspunkt. Risikoen er, at hvis der opstår problemer, kan rumfartøjet gå glip af 'indfangningsvinduet', hvilket vil gøre enhver form for bjærgning meget vanskelig.

Under antændelsen vil rumfartøjet ligeledes komme ind i en formørkelse (okkultation), som sker, når Venus Express flyver bag ved planeten, så synslinjen til Jorden er blokeret. Samtidig mistes radioforbindelsen i næsten 10 minutter. Kontrolteknikerne vil holde nøje øje med genkomsten af radioforbindelsen, når okkultationen ender kl. 09:56.

"Indsættelsen i kredsløb om Venus er et kompliceret skridt. Den største udfordring ligger i, at manøvren skal foretages på det helt rigtige tidspunkt," siger Jean-Baptiste Gratadour, Attitude and Orbital Control Systems Engineer for Venus Express hos ESOC, og en af de mange ingeniører og videnskabsfolk der gør klar til ankomsten til Venus.

NASA skal levere direkte support

NASA's 70-meter brede parabolantenne i Madrid (Spanien) skal støtte manøvren på grund af dens geografiske placering. I forbindelse med rutineoperationer kommunikerer Venus Express via ESA's nye 35-meter brede parabolantenne i Cebreros (Spanien).