Siden 1983 har ESA’s astronauter opnået et væld af erfaringer inden for mange discipliner gennem deltagelse i talrige missioner ombord på amerikanske rumfærger og på den russiske rumstation Mir.
I 1998 blev det europæiske astronautcenter EAC oprettet i Tyskland med henblik på at forberede europæiske astronauter på missioner til den internationale rumstation ISS. I dag har de fleste af astronauterne faktisk været på rumstationen, hvor de har spillet en vigtig rolle i at samle og drive centrale elementer i stationen.
De udfører også forskning inden for biologi, medicin og materialeforskning under vægtløshed og udfører eksperimenter, der ikke kan ske på Jorden. Forsøgene er til gavn inden for mange områder – fra forståelsen af årsagerne til sygdomme og udvikling af teknikker til at forebygge og behandle dem til udvikling af nye fremstillingsprocesser.
I maj 2009 blev seks nye astronauter optaget i ESA’s astronautkorps. De indleder nu træningen på EAC i Køln for at forberede sig på fremtidige missioner til den internationale rumstation, til Månen og endnu længere ud i rummet.