Øvelse 1: Undersøgelse af vulkanen
Landsat 7-billede, 26.09.1999
Åbn billederne i LEOworks
Klik på File > Open. Vælg filen med navnet etna_1999-09-26_all.tif. Der åbnes et vindue, der viser billedet. Klik på > OK. De forskellige filer i denne mappe er de forskellige bånd på Landsat-billedet. Gem billedet med båndnummeret (f.eks. etna_1999-09-26_band1.tif) ved at vælge Image > Save As.Gentag den samme proces for alle bånd (bånd 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8). Desuden vises indstillingen til beskæring af billeder.
Billederne er tidligere beskåret til 58 x 60 km (kig til sammenligning på billedet etna_landsat_large_1999-09-26.jpg i mappen Etna_landsat, der har størrelsen ca. 185 x 185 km). Billedet er allerede ortorektificeret. Billedet forskydes, fordi sensoren, som tog billedet, ikke peger mod nord. .
Du kan se, at vulkanen er et meget stort naturfænomen. Det er en af årsagerne til, at der anvendes satellitdata til overvågning af vulkaner. Da de dækker store områder, kan der overvåges fænomener i stor målestok, som ikke kan observeres fra jorden
Undersøg billedet
Undersøg de forskellige bånd, og forsøg at zoome ind for at få vist elementer med tilknytning til vulkansk aktivitet.
1. Hvorfor er de alle mørkere end på eksempelbilledet, og hvorfor er kontrasten ringe? Det kigger vi nærmere på senere.
2. Hvilke vulkanske karakteristika kan du få øje på? Kan du finde gamle lavastrømme, varm lava, kratere, kegler og en vulkansk røgsøjle?
3. Kan du finde tydelige forskelle båndene imellem? Vælg et område (med noget du mener er f.eks. vegetation, lava...), og kig på gråværdierne (fra sort til hvid) på forskellige bånd. Tænk over principperne for satellitobservationer på Eduspaces websted og Landsat-båndene (introduktion til arbejdsarket).
Klik på ikonet histogram: Histogrammet viser fordelingen af gråværdierne. Da billedet er taget i et 8 bit-format, består hvert bånd af 256 gråværdier. De 256 gråværdier vises på den vandrette akse, og antallet af pixel, der har den pågældende gråværdi, vises på den lodrette akse. Der anvendes kun visse udsnit af det tilgængelige farverum fra 0 til 255. Ved hjælp af markøren kan du få vist antallet af pixel og procentdelen af en bestemt gråværdi (se selvstudiet s. 16 og frem).
Klik på ikonet for billedinformation, billedstørrelsen (pixelbredde og -højde = billedkoordinater), pixelstørrelse i meter og projektion (WGS 84 UTM 33N).
4. Har alle bånd samme udbredelse og pixelstørrelse?
5. Beregn billedets udbredelse og areal i meter
Det gøres nemmest vha. måleværktøjet: Gå til Image > Measurement Tool, og tegn fire linjer langs kanten af billedet, indtil du kommer til udgangspunktet. Så får du en ide om, hvor stort området er. Du kan skifte mellem visning af værdier i pixel eller meter. En af måderne at få oplysninger om en enkelt pixel på er ved at bruge markøren. Gå til View > Curser Position/Value. Vinduet viser billedkoordinaterne, gråværdien, UTM-koordinaterne og de geografiske koordinater.
| 
1