ESAEducationHjemVejr og klimaGlobale forandringerNaturkatastrofer
   
Jordskælv
IndledningIzmit jordskælvet
Orkaner
StormfloderOrkanen Katrina
Oversvømmelser
Thessaloniki (Grækenland)
Vulkaner
IntroduktionAndesbjergenes vulkanske bælteEtnaNyiragongo og Nyamuragira
 
 
 
 
 
printer friendly page
Øvelse 1: Undersøgelse af vulkanen - Fortsat
 
Side123
Kontrastforstærkning

Som tidligere nævnt anvendes ikke hele farverummet, og billedet ser ud til at have ringe kontrast. Derfor strækker vi billedet. Strækning betyder, at histogrammet strækkes, og værdierne spredes over et større interval af gråværdier (maks. 1-255), hvilket forbedrer kontrasten. Vælg et bånd. Gå til Enhance > Interactive Stretching, og træk den lodrette blå og pink linje til histogrammets kant.

Hvis du åbner billedets histogram igen, ser det anderledes ud. Værdierne er strakt over den plads, de 256 gråværdier giver, men nu er der afstand mellem dem. Gem billedet med båndnummeret og suffikset _stretched (f.eks. etna_1999-09-26_band1_stretched.tif) ved at vælge Image > Save As.

LEOWorks kan vise pixelværdier på en linje langs billedets X- eller Y-akse i en profilvisning. Gå til Image > Profile X (eller Profile Y eller begge). Åbn det samme bånd igen uden at strække det (luk ikke det strakte billede), og sammenlign profilen med det strakte billedes profil (se LEOWorks Tutorial s. 16 og frem).

Opret et strakt billede for hvert bånd, og gem det med båndnummeret og suffikset_stretched. Lad de 7 nye strakte billeder forblive åbne, og luk resten.  
 
Båndkombinationer og visuel fortolkning
 
Vi kan oprette et RGB-komposit ved at kombinere tre forskellige bånd, som er indstillet til visning i farverne rød, grøn og blå. Et billede i "naturlige farver" eller "ægte farver" viser objekterne i samme farver som det menneskelige øje normalt ser dem. På et "falsk farvekomposit" er farverne tildelt til tre vilkårlige, forskellige bånd med forskellige bølgelængder, som det menneskelige øje muligvis ikke kan se.

Image > Combine from > RGB > 3-2-1 (= Naturligt farvekomposit)
Image > Combine from > RGB > 4-3-2 (= Falsk farvekomposit)

Du kan gemme billeder ved at vælge Image > Save As.

 
 
Falsk farvekomposit 3-2-1 på Landsat-billedet fra 1999
På det naturlige farvekomposit (bånd 3-2-1) er sund vegetation grøn, usund vegetation er brun/gul, byområder grå/rødlige/brune, veje er grå, vand er blåt og skyer er hvide.
 
 
Falsk farvekomposit 4-3-2 på Landsat-billedet fra 1999
På det falske farvekomposit (bånd 4-3-2) ses vegetationen som røde nuancer (nær-IR-båndet er tildelt til rødt), byområder er cyanblå, jord og bart land er brunt eller blåligt, vand er mørkeblåt og skyer er hvide.









6. Undersøg de to billeder.

7. Hvordan ser vulkansk lava ud på de to billeder? Er du i stand til at skelne forskellige lavatyper?

8. Bemærk skyen og dens skygge vest for toppen.

Side123

 
 
 


Etna
Indledning
Påvisning af ændringer og risikovurdering
Introduktion til arbejdsarketØvelse 1: Undersøgelse af vulkanenØvelse 2 – Visuel fortolkning vha. fotos taget fra jordenØvelse 3: Påvisning af lava: krisebilleder og -kortØvelse 4: Risikovurdering: GIS kan hjælpe!
Eduspace - Download
Etna_Landsat_GIS.zip
Eduspace - Software
LEOWorks 3LEOWorks 3 Tutorial
 
 
 
   Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.