Dugpunkt

Dugpunktet er den temperatur ved hvilken vandmættet luft afkøles og danner vanddamp (med relativ luftfugtighed på 100%). Såfremt luften yderligere afkøles, vil der opstå kondens i form af skydannelse.

Grafen viser, hvor meget vanddamp luften kan indeholde. Det er klart, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end køligere luft. Den blå linje viser dugpunktet ved forskellige temperaturer.  
 
Føhnvinden
 
Når luften stiger op over et bjerg falder trykket.

En luftmasse, der får mulighed for at udvide sig gennem et fald i trykket, vil afkøles, mens den omvendt ved en sammenpresning til et mindre rumfang vil opvarmes. Sådanne temperaturændringer kaldes adiabatiske, fordi varme i et sådant lukket system hverken tilføres udefra eller afgives til omgivelserne.

Men hvorfor ændres temperaturen egentlig, når luftarten udvider sig? Med udvidelsen af rumfanget må den indeholdte energi også udvide sig for at udfylde det udvidede rumfang. Dette betyder, at der vil være mindre energi pr. rumfangsenhed end før, hvorfor temperaturen falder. Omvendt, hvis rumfanget mindskes, da sammenpresses luftarten (trykket stiger) og energien stiger pr. rumfangsenhed, hvorfor temperaturen også stiger.

Når umættet luft stiger til vejrs, falder temperaturen ca. 1°C pr. 100 meter. Den relative fugtighed øges, fordi luftens evne til at indeholde vand falder med faldende temperatur. Efterhånden som luften yderligere stiger til vejrs, fortsætter den adiabatiske afkøling; på denne måde nærmer lufttemperaturen sig gradvist dugpunktet.

Når opstigende luft når højden for dugpunktets indtræden, begynder kondensationen at danne skyer. De fleste skyer har en flad basis eller underside, der angiver det højdeniveau, hvor kondensationen begynder. Kondensation afgiver varme. Derfor, såfremt luften fortsat stiger opad efter kondensationen, falder temperaturen med en lavere hastighed (ca. 0,5°C pr. 100 meter).

Når luften synker ned igen på læsiden af bjerget, opvarmes den hurtigt, og den relative fugtighed falder til under kondensniveauet, hvorved skyens tilbageværende vanddråber hurtigt fordamper og luften tørrer ud. Luftens temperatur stiger nu med en hastighed på ca. 1°C pr. 100 meter.
 
 

	Føhnvinden

Figuren viser, hvad der sker, når en luftmængde med en temperatur på 20°C og en relativ fugtighed på 57% tvinges til at bevæge sig op over en 2500 m. høj bjergkæde. Dugpunktet nås ved 900 m, hvorved skyer dannes. Luften afkøles med ca. 1°C pr. 100 m., indtil dugpunktet nås. Over kondensationshøjden afkøles luften herefter med 0,5°C pr. 100 m. Det betyder, at lufttemperaturen ved bjergkædens top er 3°C.

Når luften begynder at bevæge sig nedad på bagsiden af bjergkæden, stiger temperaturen med ca. 0,5°C pr. 100 m. Derfor stiger temperaturen til 28°C efter nedstigningen. Luften vil være meget tør, fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft.

Når luften begynder nedstigningen, stiger temperaturen med ca. 1°C pr. 100 m.

Således vil skråningen på vindsiden være våd, mens læskråningen vil være tør. En sådan nedstigende tør og varm luft kaldes for en Føhn vind.
 
 

Figuren viser en bølgende jetstrøm.

Jetstrømmen
 
Jetstrømmen i den øvre atmosfære bestemmer vejret i Europa. Når jet strømmen bevæger sig fra vest imod øst, får Europa et vejrmønster domineret af lavtryk med tilhørende frontsystemer.

Nogle gange bevæger jetstrømmen sig fra nord imod syd. Det betyder, at en sådan vind står vinkelret på Alperne.

Figuren viser en bølgende jetstrøm.
 
 
Satellit billeder
 
Meteosat billeder

Vejrsatellitter konstrueres med henblik på at måle atmosfæriske forhold, mens ressourcesatellitter måler forhold, der vedrører jordoverfladen.

Mens et af hovedformålene med vejrsatellitter er at sikre hyppig informationsindsamling fra store geografiske områder, sigter arbejdet med ressourcesatellitterne på at opnå høj spektral og rumlig opløsning. Høj opløsning kræver små scanningsområder, der resulterer i et mere begrænset dækningsområde, hvilket igen betyder, at det vil tage adskillige dage at scanne hele jordoverfladen. Det betyder samtidig, at der også vil være et tilsvarende antal dage imellem de tidspunkter, hvor satellitten passerer det samme sted.

Vejrsatelliter, som Meteosat, har derimod en lavere rumlig opløsning. Dermed bliver det muligt at overskue store geografiske områder med korte mellemrum.

Den høje rumlige opløsning gør det imidlertid muligt at skelne små arealenheder, således at en højere detaljeringsgrad kan opnås ved kortlægningen.

På grund af den høje spektralopløsning kan ressourcesatellitterne skelne mindre variationer i strålingen. Dette udnyttes i arealkortlægningen, da det er muligt at skelne mellem spektrale signaturer for mange forskellige overflade typer.

Her vises et Meteosat billede. Det er taget i det infrarøde frekvensbånd (10,5 -> 12,5 µm). Det betyder, at temperaturen er angivet på en skala fra hvidt (lavt temperaturområde) til sort (højt temperaturområde).

NOAA billeder

Billederne her er taget med en NOAA satellit.

Den første i en række af flere serier NOAA satellitter blev sendt i kredsløb af The National Oceanographic and Atmospheric Administration i 1970. De kredser om jorden synkront med solen i en afstand af ca. 850 km og scanner hele jordoverfladen på eet døgn.

Da NOAA er udstyret med sensorer for både synligt og infrarødt lys, kan de også benyttes til storskala kortlægning af vegetation. Idet de daglige overflyvninger sker på det samme tidspunkt, er det muligt at sammensætte skyfrie billeder af flere dages indsamlet materiale.

Billederne, der her er vist, er fra bånd 4: 10,3 -> 11,3 µm.

Disse billeder er fra det infrarøde varmebånd, hvilket betyder, at temperaturen er angivet på en skala fra hvidt (lavt temperaturområde) til sort (højt temperaturområde).
 
 
Vejrkort
 
Vejrkort (overfladekort), der viser vejrsituationen, er en del af case-studiet. Disse kort viser vejret i Europa. Der er eet kort for hver dag, der hver viser øjeblikssituationen kl. 00:00 (midnat).
 
 
Software til billedbehandling
 
LEOWorks kan benyttes til analyse af satellit billeder. LEOWorks er et værktøj der egner sig til grundlæggende billedanalyse, og programmet kan findes og downloades fra menupunktet ”Billedbehandling”.

Imidlertid kan denne øvelse også udføres ved at analysere billederne på anden måde.
 
 
Med fly fra Rom til København
 
På en flytur fra Rom til København d. 16 marts år 2000 var det muligt at dokumentere en Føhn begivenhed over Alperne som den ovenfor beskrevne.

Afrejse Fiumicino, Rom kl. 14:50. Ankomst København kl. 17:35.

Øvelsen indeholder en samling fotos samt en videofilm taget henholdsvis optaget gennem flyvinduet tillige med et interview med co-piloten. Sproget er norsk.