| | Øvelse 3: Oceanets farve
Fytoplanktonvækst set fra Envisat-satellitten
Fytoplankton dannes af bittesmå planter og organismer, der driver med strømmene gennem oceanet. Deres eksistens er meget vigtig for alle levende væsener på Jorden, for uden fytoplankton ville livet på Jorden, som vi kender det, aldrig have udviklet sig, og uden fytoplankton ville livet holde op med at eksistere. En teskefuld havvand kan indeholde helt op til en million encellet fytoplankton. Her kommer nogle interessante fakta:
- Verdens fytoplankton genererer mindst halvdelen af den ilt, vi indånder.
- Over 99,9% af al den kuldioxid, som har været en del af levende væsener i geologisk tid, er bundet i havaflejringer, og det meste blev dannet af fytoplankton.
- Fytoplankton er grundlaget for fødekæden i havet, og dermed opretholder det næsten alle levende væsener i oceanerne.
Hvis man vil vide mere om mængden af fytoplankton, dets fordeling og forandringerne i tid og rum, er satellitbilleder ekstremt nyttige. Forskellige farver afslører tilstedeværelsen og koncentrationen af fytoplankton, aflejringer og opløste organiske, kemiske stoffer. Jo mere fytoplankton, der er i vandet, jo grønnere er det. Jo mindre fytoplankton, jo mere blåt er vandet. Fytoplankton indeholder kemisk klorofyl, som anvendes til at omdanne sollys til føde ved hjælp af fotosyntese.
Fordi forskellige typer af fytoplankton har forskellige koncentrationer af klorofyl, ses de med forskellige farver gennem de følsomme satellitinstrumenter. Når vi ser på farven på et område af oceanet, får vi mulighed for at vurdere mængden og den generelle type af fytoplankton i det område, og det fortæller os noget om sundheden og den kemiske sammensætning af oceanet. Og når vi sammenligner billeder optaget på forskellige tidspunkter, fortæller det os mere om de ændringer, der sker over tid.
Oceanets farve kan også være nyttig ved fortolkningen af processerne under både El Niño og La Niña. Forskerne kan observere Stillehavets biologiske respons på overgangen mellem disse to store begivenheder for ocean/atmosfære. Det tropiske Stillehav går fra en tilstand med lavt næringsindhold og meget lidt fytoplankton under El Niño til en tilstand med et højt indhold af næringsstoffer og fytoplankton under La Niña.
Vi skal nu analysere El Niño begivenheden i 2006-2007 og den efterfølgende La Niña begivenhed i 2007. I begyndelsen af 2006, efter kraftige vestenvinde, blev der målt positive anomalier i havoverfladetemperaturerne i det centrale, tropiske Stillehav. Disse høje temperaturanomalier spredte sig gradvist til hele det ækvatoriale bækken. Det kraftigste moment i denne begivenhed forekom i december 2006, selv om disse anomalier ikke overskred 1,5°C i det østlige bækken. Bagefter forekom der en La Niña episode i det tropiske Stillehav. El Niño regionindekser er koldere end -1.5°C. Begivenheden blev afbrudt inden foråret i 2007.
LEOWorks øvelse
Åbn klorofylkortene for januar, april og december for det østlige Stillehav for årene 2006 og 2007. Beskriv ændringerne i mængderne og fordelingen mellem hvert billedpar.
1. Hvilken effekt har El Niño på klorofylmønstrene i det østlige Stillehav?
2. Hvad tror du, der sker i det vestlige Stillehav og i Asien?
| |
