Et billede, der viser hele Meteosats dækniningsområde, scannes på 15 minutter. Den kontinuerlige strøm af data sendes til et kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland, hvor de behandles. Der scannes på 12 bånd i såvel de synlige som de infrarøde dele af spektret. Der vises fem bånd i Eduspace Interactive Meteosat-projektet:

• VIS 0.6 µm (rødt bånd)
• VNIR 0.8 µm (meget nær infrarød)
• VNIR 1.6 µm (nær infrarød)
• WV 6.2 µm (vanddampskanal, midt-infrarød)
• IR 10.8 µm (termo-infrarød)

Lysstyrken af skyfrit land varierer afhængigt af arealdækket. Tykke skyer har større refleksionsevne og vises lysere end tynde skyer.

Det er vanskeligt at skelne mellem tåge, ringe skydække og kraftigt skydække på satellitbilleder. Til det formål er de termo-infrarøde satellitbilleder af stor værdi. Med kombinationer af nær-infrarøde og synlige bånd, der vises sammen, kan der desuden skelnes mellem lavthængende vandskyer og isskyer, der er højere oppe. Synlige og nær-infrarøde billeder om natten, hvor der ingen stråling er fra solen, er helt sorte.
 
 

På den termo-infrarøde kanal er de lyseste skyer de koldeste, og derfor længst ude i atmosfæren, da temperaturen i troposfæren falder proportionalt med højden over Jordens overflade. Jo mørkere skydannelsen er, desto tættere på Jordens overflade er den. På IR 10.8 µm-billeder kan det være vanskeligt at skelne mellem lavtliggende skyer og skyfri områder, fordi temperaturforskellen mellem skyerne og Jordens våde overflade kan være meget lille.