Astronauter med i danske forsøg
Danske læger overvåger hjertefunktionen hos astronauter, når rumfærge sendes i kredsløb i den kommende uge
Den europæiske rumfartsorganisation ESA har en række eksperimenter med ombord, når den amerikanske rumfærge Columbia torsdag d. 16. januar indleder lidt mere end to ugers flyvning. To af de europæiske eksperimenter er designet af forskere ved Hjertecenteret på Rigshospitalet og indgår i et program, der består af i alt fem forsøg, hvoraf de øvrige udføres på den internationale rumstation ISS.
Forsøgene drejer sig om målinger af hjertefunktionen hos astronauterne. Ved at få en bedre forståelse af forskellene mellem hjertets funktion i rummet og på Jorden håber forskerne at få viden, der kan forbedre behandlingen af hjertepatienter.
"På Jorden er vi jo udsatte for tyngdekraftens påvirkning. Man kan sige, at hjertet, ud over at pumpe blodet rundt, også skal overvinde tyngdekraften. For raske mennesker kan man nærmest betragte det som en god ekstra træning for hjertet, men for en hjertepatient kan tyngdekraften opfattes som et ekstra stress", forklarer afdelingslæge Peter Norsk, som leder programmet.
"Nu kan vi jo ikke sende hjertepatienter ud i rummet, men i stedet kan vi undersøge forskellene på hjertefunktionen i rummet og på Jorden for en gruppe raske - nemlig astronauterne. Dermed håber vi at fastslå, hvor meget af belastningen på hjertet, som skyldes tyngdekraften. Den viden kan vi bruge i behandlingen af hjertepatienter på Jorden".
Peter Norsk står selv for det ene af de to forsøg på Columbia, mens overlæge Regitze Videbæk, også fra Hjertecenteret på Rigshospitalet, leder det andet.
"Hovedformålet er at sammenligne hjertefunktionen i rummet og i Jorden på en systematisk måde", forklarer Regitze Videbæk om dette forsøg.
"Fra tidligere, mere sporadiske forsøg har man et billede af, hvordan hjertets evne til at pumpe blod ændrer sig i rummet. Men de resultater er ikke helt pålidelige, blandt andet fordi man ikke har korrigeret for andre faktorer, der påvirker hjertet. For eksempel ved man, at spisning øger mængden af pumpet blod".
Regitze Videbæk har undersøgt fire af de alt syv astronauter, som deltager i flyvningen, under deres træning i Houston, USA. En af deres første handlinger, når de er opsendt og kan frigøre sig fra deres sikkerhedsbælter, bliver at lade sig teste på et dansk udviklet udstyr, ARMS (Advanced Respiratory Monitoring System). Her vil Regitze Videbæk få den første pejling af, hvordan astronauternes kroppe har reageret på skiftet til vægtløs tilstand.
Under flyvningen vil deres hjertefunktion blive målt med udstyret to gange i døgnet. For at få de mest pålidelige resultater vil målingerne altid ske på afstand af måltider. Når astronauterne er tilbage på Jorden, skal den danske læge undersøge dem endnu en gang.
Som en vigtig sidegevinst håber Regitze Videbæk, at forsøget vil forbedre mulighederne for at simulere vægtløs tilstand for patienter eller forsøgspersoner på Jorden.
Selvom hovedsigtet med forsøgene er at forbedre behandlingen for hjertepatienter, er der også håb om, at resultaterne vil kunne bruges i forberedelsen af længere rumrejser, eksempelvis til Mars, engang i fremtiden.
