Danske test før mission til Månen

Til sommer sender den europæiske rumfartsorganisation ESA fartøjet SMART afsted. Opgaven er at udforske Månen, men samtidig skal satellitten være prøveklud for ny teknologi og nye måder at flyve i rummet på. Desværre indebærer de nye, smartere flyvemønstre, at fartøjet vil blive udsat for særdeles stærk stråling undervejs. Derfor har det været en udfordring for Terma A/S at teste softwaren ombord og sikre, at den vil fungere tilfredsstillende.

Den danske virksomhed gennemfører såkaldt uafhængig verifikation af softwaren. Det vil sige at afprøve softwaren som tredjepart, uafhængigt af leverandøren og den overordnede ansvarlige Swedish Space Corporation.

"Uafhængig verifikation går ikke ud på at teste, om softwaren lever op til specifikationerne. Det tester leverandøren og de ansvarlige ingeniører selv. Vores opgave er at opstille scenarier for, hvad vi kan forestille os kunne gå galt på missionen. Derefter skal vi teste, hvordan softwaren reagerer på de forskellige tænkte begivenheder", forklarer afdelingschef Jens Guldberg, Terma.

SMART står for Small Missions for Advanced Research in Technology - altså små missioner, der tjener til at opnå teknologiske fremskridt inden for rumfarten. Der bliver formentligt flere SMART-missioner, derfor kaldes den, der sendes afsted nu, SMART-1.

ESA planlægger, at SMART-1 i første omgang skal i kredsløb omkring Jorden. Derefter gøres banen langsomt mere og mere langstrakt. Til sidst når fartøjet helt ud, hvor Månen trækker lige så meget i det lille kunstige himmellegeme, som Jorden gør.

Tricket bliver da at udnytte Månens tiltrækning til at påvirke SMARTs bane. I første omgang skal fartøjet foretage nogle tilsyneladende kaotiske krumspring i rummet - inden det finder ind i en ny, regelmæssig, elliptisk bane omkring Månen.

Planen gør det nødvendigt at fartøjet passerer mange gange gennem de såkaldte Van Allen bælter. Jordens magnetfelt sørger for, at størstedelen af den farlige stråling fra rummet afbøjes og passerer forbi os. De områder hvor strålingen er kraftigst, kaldes Van Allen bælterne.

"De medbragte computeres og deres hukommelser er følsomme over for stråling. Det kan føre til fejl. Der kan være tale om svigt i elektroniske komponenter eller der kan opstå softwaremæssige fejl. Øvelsen går så ud på at teste, hvordan det samlede system reagerer på sådanne fejl. Vil de for eksempel få satellitten til at gøre et eller andet "skørt", som bringer hele missionen i fare", uddyber Jens Guldberg.

Den danske virksomhed har været pioner i ESAs samlede arbejde med uafhængig verifikation af software. Blandt andet har Terma opbygget den facilitet i ESAs tekniske center i Holland, som er reference for, hvordan man foretager uafhængige verifikationer.

Terma har også leveret softwaren til det system, der skal bruges til at styre SMART-1 fra Jorden. Systemet er bygget ud fra grundsystemet SCOS 2000, der er accepteret af ESA som det fremtidige styresystem for ESAs missioner.

"Hver eneste mission er jo unik og kræver noget tilpasning af styresystemet, men det har vist sig at være lettere og lettere for hver gang at skræddersy systemet til en konkret mission", siger Jens Guldberg.

Der er endnu ikke fastsat en dato for opsendelsen af SMART-1. Fartøjet er så lille - det vejer kun 370 kilo og fylder kun en kubikmeter i sammenpakket tilstand - at det ikke behøver en selvstændig affyring. Det kan komme med som "side-passager" på en anden opsendelse, hvilket naturligvis gør opsendelsen langt billigere. Det er endnu ikke besluttet, hvilken opsendelse SMART kan komme med på, men ESA forventer at opsendelsen vil ske midt på sommeren.