En anden form for nærkontakt?
Den seneste opdagelse af en stor asteroide, der bevæger sig gennem vores solsystem, sætter fokus på den europæiske rumfartsorganisations studier af omstrejfende himmelobjekter.
ESAs ISO-satellit (Infrared Space Observatory) har vist, at der muligvis findes så mange som to millioner asteroider med en størrelse på over en kilometer i det område af rummet, der kaldes for ”asteroidebæltet”. Tyngde-påvirkning fra planeterne kan skubbe dem ud af deres position og få dem til at falde ind mod Solen, hvilket betyder, at de kan krydse Jordens bane og muligvis vil kollidere med vores planet.
Solsystemets planeter fødtes i en voldsom storm af asteroidelignende objekter, der startede for 4.600 millioner år siden og varede i ca. 500 millioner år. Det lykkedes ikke planeterne at opsluge alle asteroiderne, og disse ”planetrester” kredser stadig omkring Solen. De fleste af dem befinder sig inden for asteroidernes ”hovedbælte”, der ligger mellem Mars’ og Jupiters baner.
Det er ironisk, at denne proces, som menes at have spillet en rolle for livets oprindelse ved at forsyne Jorden med værdifulde organiske forbindelser, nu truer det selvsamme liv.
Der findes nu overbevisende dokumentation for, at dinosaurussernes uddøen blev fremskyndet af en asteroide, der ramte Jorden på Yucatan-halvøen ud for Mexicos kyst.
Jorden trues ikke kun af asteroidenedslag, men også af asteroidernes isdækkede fætre, kometerne. De vil kunne udrette alvorlige skader, hvis de kolliderer med vores planet. Kometer befinder sig normalt langt væk – somme tider længere væk end Pluto – men de kan blive stødt ud af deres normale baner, når de passerer forbi stjerner eller gigantiske gasskyer.
Kometer menes at være Solsystemets primitive byggesten, og ESAs kometjagtmission Rosetta vil muligvis kunne bidrage til at afklare, om livet på Jorden opstod med hjælp fra 'kometsåning'.
Sandsynligheden for, at en komet rammer Jorden, er også meget lille, men muligheden er til stede, sådan som det viste sig, da kometen Shoemaker-Levy 9 kolliderede med Jupiter i 1994. NASA/ESA Hubble-rumteleskopet samt jordbaserede teleskoper rundt omkring i verden fik nogle spektakulære billeder af denne første observerede kollision mellem to objekter i vores solsystem nogensinde.
Der bliver opdaget hundredvis af små kometer hvert år, men de fleste af dem trækkes ind mod Solen af dens større tyngdekraft. De kaldes også for "solstrejferkometer", og de brænder fuldstændig op i Solens varme atmosfære.
ESA/NASA solovervågningsrumfartøjet SOHO er blevet den mest produktive kometopdager i astronomiens historie. På grund af dets LASCO-koronagrafinstrument, der oprindelig er designet til at observere udladninger fra Solen, kan SOHO overvåge store dele af det omgivende rum, og det er i dag et vigtigt værktøj for ESA ved studiet af kometer.
