Europa er nået til Månen

En milepæl er nået for det første af Europas små rumfartøjer, der skal afprøve nye typer teknologi (deraf navnet SMART - Small Missions for Advanced Research in Technology). SMART-1 nåede det hidtil tætteste på Månens overflade - dets første ‘perilune’ – i en højde af ca. 5000 kilometer kl. 18:48 dansk tid den 15. november.

Kun få timer før, kl. 06:24 dansk tid, gik SMART-1’s sol-elektriske drivsystem (eller ‘ion-motor’) i gang. Motoren spiller hovedrollen i manøvren, der skal stabilisere fartøjet i banen omkring Månen. De næste fire dage arbejder motoren nærmest uafbrudt og derefter i en række korte perioder, som giver SMART-1 mulighed for at foretage stadigt mindre kredsløb om Månen. Det baner vej for satellittens udforskning af Månen.

Omkring midten af januar vil SMART-1 flyve omkring Månen i en højde af mellem 300 kilometer (over Månens sydpol) og 3000 kilometer (over Månens nordpol), og så begynder det videnskabelige arbejde. Hovedformålet med den første del af SMART-1 missionen, der sluttede med ankomsten til Månen, var at demonstrere nye teknologier for rumfartøjer.

Først og fremmest repræsenterer SMART-1 en ny måde at bevæge sig i rummet. Nemlig en kombination af en ion-motor (som er særdeles brændstof-effektiv, men ikke kan bruges til bratte kursændringer) og udnyttelse af Månens tiltrækning.

Fartøjet har tilbagelagt mere end 84 millioner kilometer på sin lange spiralformede rejse til Månen. Det er en afstand, der kan sammenlignes med en rejse til en anden planet.

Succesen for denne test er vigtig for fremtidige interplanetare rejser med anvendelse af ion-motorer.

Samtidig har SMART-1, der er forsynet med stjernekameraer bygget på Danmarks Tekniske Universitet, afprøvet en række andre nye teknikker.

OBAN-eksperimentet afprøvede navigationssoftware på computere på jorden for at fastslå den nøjagtige position og hastighed for fartøjet med billeder af himmellegemer taget af AMIE-teleskopet på SMART-1 som referencer. Når den bliver anvendt ombord på fremtidige rumfartøjer, vil teknikken demonstreret af OBAN give fartøjerne mulighed for at vide, hvor i rummet de befinder sig, og hvor hurtigt de bevæger sig, og dermed begrænse nødvendigheden af kontakt med kontrolrummet på Jorden. SMART-1 gennemførte også kommunikationstest beregnet på det ydre rum, i form af eksperimenterne KaTE og RSIS, der består af afprøvninger af radiotransmissioner ved meget høje frekvenser sammenlignet med traditionelle radiofrekvenser.

Sådanne transmissioner vil give mulighed for overførsel af stadig større mængder videnskabelige data fra fremtidens fartøjer. Med Laser Link eksperimentet testede SMART-1 gennemførligheden af at rette en laserstråle fra Jorden mod et fartøj, der bevæger sig i det ydre rum, med henblik på den fremtidige kommunikation. Under rejsen og for at forberede sig på månefasen udførte SMART-1 foreløbige tests på fire instrumenter i miniudgave, der anvendes for første gang i rummet: AMIE-teleskopet, der allerede har taget billeder af Jorden, Månen og to fulde måneformørkelser fra rummet, D-CIXS og XSM røntgeninstrumenter samt det infrarøde spektrometer SIR.

Samlet har SMART-1 gennemført 332 kredsløb om Jorden.

Det affyrede sin motor 289 gange under rejsen, og den var i drift i ca. 3700 timer. Der blev kun anvendt 59 kg xenon brændstof (ud af 82 kg). Alt i alt fungerede motoren virkelig godt og gav fartøjet mulighed for at nå Månen to måneder tidligere end forventet. Det ekstra brændstof har også givet missionens designere mulighed for at mindske højden af den endelige bane omkring Månen ganske væsentligt.

Denne tilnærmelse til overfladen vil være endnu bedre for de videnskabelige observationer, der tager deres begyndelse til januar. Det ekstra brændstof vil ligeledes blive anvendt til at skubbe rumfartøjet tilbage til en stabil bane efter seks måneders arbejde omkring Månen, til næste juni, hvis den videnskabelige mission bliver forlænget.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

ESA Media Relations Division
Tlf.: +33(0)1.53.69.7155
Fax: +33(0)1.53.69.7690