Flere synlige kvinder i rumfarten, tak!

Der er bestemt plads til forbedring!

Sådan sammenfatter astrofysiker Anja C. Andersen rumfartens andel af kvinder.

”Der er langt mellem kvinderne, når jeg deltager i en konference. En del af forklaringen er naturligvis, at der er overvægt af mænd blandt de, der tager de uddannelser, som er relevante. Du kan bruge humanister til meget, men ikke til at bygge et fartøj, der kan flyve til Mars. Det er en kendsgerning, at der kun er ca. 25 procent kvinder på de uddannelser i Norden, som er relevante i forhold til rumfart. Så længe det er tilfældet, kan vi ikke håbe på en fifty-fifty fordeling af stillingerne. Men kvinderne får under 25 procent af stillingerne i dag – så der er bestemt plads til forbedring”.

Anja C. Andersen arbejder på Dark Cosmology Center under Københavns Universitet. Astrofysikerne er enige om, at der i universet må være en stor mængde ”mørkt stof” – altså stof, som vi ikke kan observere med den teknologi, vi har til rådighed i dag. Der mangler simpelthen masse for, at ligningerne for den hastighed, som vi kan se, at universet udvider sig med, kan gå op.

Særligt interesserer hun sig for stjernestøv. Ved siden af forskningen har Anja C. Andersen formidlet sin viden i tv og trykte medier, hvilket var med til at indbringe hende EU’s fornemste pris for forskere, Descartes prisen, i 2005.

På spørgsmålet, om det egentlig gør en forskel, om det er mænd eller kvinder, der udfører rumforskningen, svarer hun ja:

”Først vil jeg sige, at kvinder indbyrdes er mere forskellige og mænd indbyrdes mere forskellige, end forskellen mellem mænd og kvinder generelt. Så der er ikke noget entydigt billede af, at kvinder altid trækker i en bestemt retning. Men alligevel synes jeg, at der er en tendens til, at kvinder er mere optaget af, hvad tingene skal bruges til”, siger Anja C. Andersen og uddyber:

”Hvor nogle mænd er meget optaget af, hvor mange skruer og møtrikker, de kan få sendt i orbit, er kvinder mere fascineret af, hvilke resultater, man kan få ud af det”.

Mændenes dominans er typisk for det meste naturvidenskab.

”Men faktisk er der endnu længere mellem kvinderne, når konferencen handler om rumfart, end når den handler om astronomi”, bemærker astrofysikeren, som også har et bud på en forklaring:

”Det skyldes, at rumfarten har fælles rødder med militærindustrien. Der er en tradition for at rekruttere folk med en militær baggrund – og dermed er der jo ikke så mange kvinder at vælge af”.

Alligevel ser hun tegn på, at tingene ændrer sig:

”Vi kvinder, som trods alt findes inden for rumfarten, er stort set alle sammen under 45. Efterhånden som vi bliver ældre, vil vi også blive mere synlige og dermed kan vi virke som forbilleder for yngre kvinder. Her på Niels Bohr Instituttet er der for eksempel mange yngre kvinder, som er interesseret i rumforskning. Så nu handler det bare om, at de får chancen i form af nogle stillinger”.

På spørgsmålet, om ESA kan gøre noget for at fremme udviklingen, svarer Anja C. Andersen:

”Måske ansætte kvinder i stillinger, hvor de er synlige. Hvis ESA igen får en kvindelig astronaut for eksempel. Det tror jeg vil betyde noget”.

”Men ellers synes jeg da, at det vigtigste lige nu er, at politikerne i det hele taget sætter flere midler af til rumforskning. Rumfarten er jo på mange måder en driver for teknologi. For eksempel er du nødt til at lave elektronik, som er småt, robust og har et minimalt strømforbrug, hvis det skal klare sig på en mission i rummet. Det er også egenskaber, som der er brug for på Jorden”.

”Derfor er mit største ønske, at rumfarten generelt får mere støtte. Det vil betyde flere stillinger, og det vil igen betyde, at der også bliver flere stillinger til kvinder, så vi kan få flere kvindelige forbilleder”.