Forpremiere på miljøsatellit
I dag åbner udstilling i København om den kommende miljøsatellit Envisat
Miljøsatellitten Envisat, der skal opsendes i starten af det nye år, får i dag en slags forpremiere i København. Nemlig med lanceringen af en udstilling, som skal stå på Tycho Brahe Planetarium indtil 13. januar.
Til stede ved åbningen er civilingeniør Palle Sørensen, som har hovedansvaret for satellittens modtagefunktion på Jorden. Det vil sige at antenner, software og teleforbindelser fungerer. Og ikke mindst at holdet af ingeniører og andre teknikere, som følger satellitten på den europæiske rumfartsorganisation ESAs kontrolcenter ESOC i Darmstadt, Tyskland, altid er klar til indsats.
"Den mest kritiske fase umiddelbart efter opsendelsen bliver at få udfoldet og aktiveret satellittens solpaneler", forklarer Palle Sørensen.
Satellitten kan kun klare sig i 400 minutter uden strømforsyning fra solpanelerne. Efter planen vil solpanelerne være udfoldet og begynde at levere strøm ca. 150 minutter efter opsendelsen. Da vil den danske civilingeniør, som har arbejdet med projektet i ca. 10 år, kunne drage det første lettelsens suk.
"Selvom man aldrig kan være sikker på noget inden for rumfart. Man kan møde på arbejde en morgen og så om aftenen kan ens satellit være væk", som han tilføjer.
Når satellitten er på plads i sin bane forestår der en lang indkøringsperiode, som først er helt afsluttet efter seks måneder. Nogle af Envisats i alt otte hovedinstrumenter vil dog begynde at levere brugbare data allerede efter et par måneder.
Envisats målinger vil kunne bruges til at kaste lys over global opvarmning, vandstanden i verdenshavene og indholdet i atmosfæren af ozon og af en række forureninger. Desuden kan satellitten måle om landområder hæver eller sænker sig. Dermed vil man formentlig kunne give varsler om forestående vulkanudbrud. Også temperaturen i verdenshavene - herunder klimafænomenet El Nino - samt algeaktiviteten, der kan øges af organisk forurening, vil blive fulgt.
"Her på planetariet mærker vi en stor offentlig interesse for alle disse spørgsmål. Derfor er det meget vigtigt, at Envisats data bliver bearbejdet og bragt på en tilgængelig form", siger Bjørn F. Jørgensen, direktør for Tycho Brahe Planetarium.
Datoen for opsendelsen, der skal ske fra Guiana Space Centre i Fransk Guiana, er ikke lagt fast endnu. Der er endnu en række test, som først skal være gennemført. Til gengæld ligger det fast, at opsendelsen kommer til at ske kl. 1.07 centraleuropæisk tid. Det er det optimale tidspunkt i forhold til at ramme den bane, Envisat skal have, med mindst muligt brændselsforbrug.
Envisat skal i kredsløb ca. 800 km over Jorden. Ved hvert omløb paseres polerne, mens den øvrige del af banen forskubber sig, så hele Jordens overflade efterhånden dækkes. Hvert omløb varer 100 minutter, svarende til 14 omløb i døgnet. Hvert 35. døgn starter satellitten forfra på en ny cyklus, hvor nøjagtig de samme positioner overflyves.
Envisat er designet til en levetid på 5 år.
Udstillingen i København består af en model af satellitten i skala 1:10 og af en række plancher, som beskriver de spørgsmål, Envisat skal forsøge at besvare.
