Gagarins aften i København
Rumheltens danske chauffør. Gunner Ruben, der som ung mand havde æren af at køre Jurij Gagarin rundt i Danmark, stjal billedet, da 50-året for den historiske flyvning blev fejret.
Egentlig er han slet ikke på programmet, men med en spontan optræden kommer Gunner Ruben i centrum, da danske rumfartsentusiaster er samlet tirsdag aften i Tycho Brahe Planetariet, København, for at markere 50-året for flyvningen, der gjorde russiske Jurij Gagarin til det første menneske i rummet.
Efter sit historiske kredsløb 12. april 1961 gennemførte Gagarin en omfattende turne, som bragte ham til Danmark i september 1962.
”Den russiske ambassade ønskede, at Gagarin skulle køres rundt i en åben bil, så han kunne vinke til folk, og mine forældre havde en passende bil til formålet,” forklarede Gunner Ruben, som dengang læste til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt – det nuværende DTU. Som medlem af en daværende forening for rumfartsentusiaster var Gunner Ruben hurtig til at melde sig chauffør under Gagarins ophold i Danmark, som varede en uge.
”Det var ulønnet arbejde, men jeg var lykkelig for opgaven,” husker Gunner Ruben og beskriver Jurij Gagarin som ”utroligt flink, ikke påtaget og lige ud ad landevejen”:
”Jeg har forstået, at han senere blev temmelig træt af rollen som galionsfigur, men det var han endnu ikke blevet på det tidspunkt.”
Også en nutidig rumfartsentusiast deltager i hyldesten af rum-pioneren.
”Gagarin kravlede op i et fartøj, som han udmærket vidste, at man i bedste fald kunne betegne som meget upålideligt. Han må have været en ufatteligt modig mand,” siger Peter Madsen, som sammen med Kristian von Bengtson udgør Copenhagen Suborbitals. Duoens mål er at gennemføre en bemandet flyvning med en selvbygget raket. Dog ikke et kredsløb som Gagarins, men en såkaldt suborbital flyvning, hvor man stiger til en højde på lidt mere end 100 kilometer og lander så tæt på opsendelsesstedet som muligt.
Selvom Jurij Gagarin løb en enorm personlig risiko, gjorde han ifølge Peter Madsen ”det eneste rigtige”:
”Hvis jeg havde chancen for at gøre det samme, ville jeg også have gjort det. Det er en ekstrem oplevelse at arbejde med rumfart. Selvom vi hidtil kun har arbejdet med teknisk afprøvning, kan jeg godt love, at pulsen er høj, når vi laver vores forsøg. Den dag vi sætter det første menneske ombord, er jeg sikker på, vi vil være i en entusiastisk tilstand.”
Den store sal i planetariet er fyldt ved arrangementet, der mindes Jurij Gagarins flyvning. Ud over den spontane optræden fra Gunner Ruben og indlægget fra Copenhagen Suborbitals Peter Madsen hører de mange fremmødte videnskabsjournalist Helle Stubs opsummering af den bemandede rumfarts første halvtreds år, mens kollega og ægtefælle Henrik Stub antyder målene for de næste halvtreds: den internationale rumstation, Månen, Mars og asteroider. Endelig fortæller astrofysiker Line Drube, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, om de mange private projekter, der sigter på at bringe flere mennesker op i rummet som turister.
Arrangementet er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Tycho Brahe Planetarium og dagbladet Politiken.
Den europæiske rumfartsorganisation ESA markerer blandt andet 50-års jubilæet for bemandet rumfart med et site på esa.int – her ligger også en video, der trækker linien op fra Gagarins flyvning til de europæiske astronauter (klik på linket ude til højre). Videoen varer knap seks minutter.
