Galathea udnytter friske satellitbilleder

Roret blev lagt om, da den danske forskningsekspedition Galathea 3 modtog nye billeder fra den europæiske rumforskningsorganisation ESA’s miljøsatellit Envisat. Et af instrumenterne ombord har fanget et usædvanligt fænomen, som de danske forskere dermed fik mulighed for at undersøge på stedet.

”Ekspeditionen har udnyttet satellitbilleder fra Envisat langs hele sin rute, men det er første gang, billederne ligefrem inspirerer til at ændre på ruten”, fortæller seniorforsker Charlotte Hasager, Forskningscenter Risø. Hun leder projektet ”Satellite Eye for Galathea 3”. Et tværgående projekt, hvor en række af de andre projekter på ekspeditionen får stillet billeder fra Envisat til rådighed.

11. oktober opfangede instrumentet MERIS ombord på Envisat en kraftig stigning af indholdet af klorofyl i farvandet ud for Namibia. Dagen efter lagde skibet Vædderen, som huser den danske ekspedition, kursen om, så det kunne sejle lige gennem det, der viste sig at være en tyk algesuppe.

”Efter al sandsynlighed skyldes den kraftige opblomstring en velkendt, langsom cirkulation i oceanerne. Ved Grønland synker koldt, næringsrigt overfladevand til bunds. Derefter transporteres det langsomt mod syd, og ud for Namibias kyst, hvor der er kontinentalsokkel, presses det op til overfladen”, forklarer Charlotte Hasager.

”Transporten langs oceanets bund går særdeles langsomt, så måske skyldes den opblomstring, vi ser nu, et fænomen, der indtraf ved Grønland for flere hundrede år siden”.

Selvom selve mekanismen er kendt i forvejen, er det usædvanligt, at det nu lykkes for de danske forskere at iagttage det på stedet.

”Havet ud for Namibia er i det hele taget meget lidt udforsket. Det er på mange måder et ekstremt farvand – lige som landet selv, der jo overvejende består af ørken”, kommenterer Charlotte Hasager.

Præcist hvor ekstreme forholdene er, kan måske illustreres af, at algeopblomstringen er så kraftig, at havområdet afgiver kuldioxid til atmosfæren.

”Normalt er det jo sådan, at planterne i havet optager en del af luftens kuldioxid og dermed er med til at afbøde drivhuseffekten. Men under opblomstringen er dette område af havet så rigt på næring, at der ligefrem bobler kuldioxid op i atmosfæren”, siger Charlotte Hasager.

Ud over forskere fra Forskningscenter Risø deltager forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, Niels Bohr Instituttet og Geografisk Institut under Københavns Universitet i Satellite Eye for Galathea 3 projektet. Projektet er gjort muligt af en bevilling på 3,9 millioner kr. fra Egmont Fonden. Beløbet dækker især de danske forskeres arbejde. Selve Envisats data bliver stillet gratis til rådighed af ESA. Det sker via ESA’s undervisningsinitiativ, Eduspace.

Eduspace har i anden sammenhæng udviklet et særligt program til brug for billedbehandling, LEOWorks. Programmet gør det muligt for elever at danne og analysere satellitbilleder. Desuden er der via Eduspace’s hjemmeside en række færdige undervisningsforløb til flere fag med brug af satellitbilleder. Eduspace er tilgængelig på dansk.