Is-satellit kigger stjerner

En dansk virksomhed har løst en vanskelig opgave for den europæiske rumfartsorganisation ESA. I 2004 sender ESA satellitten CryoSat op. Satellitten skal overvåge ændringerne i tykkelsen af Jordens isdække og på den måde fastslå, om den globale opvarmning får is til at smelte og i så fald hvor hurtigt det går.

Satellitten bliver forsynet med en radar, der kan måle isens højde med få centimeters nøjagtighed (læs også artiklen "Danske forskere måler hav-is", klik på linket ude til højre). Men for at få gavn af den høje målenøjagtighed, skal satellitten kende sin egen orientering og position meget nøjagtigt. Satellittens orientering bestemmes ved hjælp af tre stjernekameraer, som Terma A/S har udviklet og leverer.

Et stjernekamera er et optisk-elektronisk system. Det bygger på, at et kamera registerer de stjernebilleder, det kigger på, og sammenligner dem med et medbragt katalog af stjernebilleder.

"Vi har jo lavet stjernekameraer til satellit-missioner før, men det er klart, at de høje præcisionskrav på CryoSat har været en ekstra udfordring", siger salgschef Hans Henrik Bonde, Terma.

Han kan glæde sig over, at det første af de tre stjernekameraer nu har klaret den "overdragelses-eksamen", som komponenter til rumfart altid kommer igennem. De to øvrige kameraer leveres til ESA inden for de næste måneder.

Stjernekameraerne til CryoSat er bygget af komponenter, der alle er godkendt til brug i rummet. I forhold til tidligere stjernekameraer har Terma forsynet CryoSats kameraer med særlig afskærmning, der skal beskytte dem mod klart lys, samt små køleanlæg, der afkøler elektronikken.

Kameraerne er så nøjagtige, at et billede, der tages af Jorden fra satellitten, kan stedfæstes med en meters nøjagtighed.

Ud over stjernekameraerne har Terma også leveret et vigtigt testværktøj, som kaldes CCS, Central Checkout System. CCS bruges til at funktionsteste satellittens del-systemer og samspillet mellem dem.