Jul på Titan
ESA PR 63-2004. Et år efter Mars Express’ ankomst til Mars bliver julen igen tidspunktet for en markant begivenhed for ESA i det ydre rum. Dansk udviklet timer i nøglerolle.
I en afstand af 1,25 milliarder km fra Jorden og efter en syv år lang rejse gennem Solsystemet skal ESA’s Huygens sonde snart adskilles fra Cassini fartøjet for at lande på Titan, den største og mest mystiske af Saturns måner. Huygens skal dykke ned gennem Titans atmosfære den 14. januar. En timer udviklet af danske Terma A/S skal sætte sonden i stand til at lande uden direkte kontrol fra Jorden.
Sonden bliver den første menneskeskabte genstand, der på stedet skal udforske dette enestående miljø, hvis kemiske sammensætning menes at være meget lig Jordens i den tidlige fase lige før livets opståen for 3,8 milliarder år siden.
Parret Cassini-Huygens, en fælles mission ledet af NASA, ESA og det italienske rumagentur (ASI), blev sendt ud i rummet den 15. oktober 1997. Ved hjælp af adskillige manøvrer under anvendelse af tyngdekraften, mens rumfartøjet fløj forbi Venus, Jorden og Jupiter, tog det næsten syv år at nå til Saturn. Cassini fartøjet, der bærer Huygens på siden, kom i kredsløb om Saturn den 1. juli 2004. Cassini begyndte at udforske planeten med ringene og dens måner i en mission, der skal vare mindst fire år.
Den fløj første gang forbi Titan i stor afstand den 2.-3. juli 2004. Den leverede data om Titans atmosfære, der blev bekræftet af data registreret under den første tætte forbiflyvning i en højde af 1174 km den 26. oktober 2004. Disse data blev anvendt til at vurdere betingelserne for Huygens sondens rejse. Den 13. december er der planlagt endnu en tæt passage af Titan for Cassini-Huygens i en højde af 1200 km, og den vil give flere data til en yderligere justering af banen for Huygens sonden.
Nogle datoer og tidspunkter kan undergå mindre ændringer, men efter planen vil fartøjet den 17. december komme på kollisionskurs med Titan for at kunne frigøre Huygens i den rette bane, og den 21. december vil alle systemer blive indstillet på adskillelsen, som er planlagt til om morgenen den 25. december omkring kl. 05:08 dansk tid.
Huygens timere bliver stillet til at vække sonden nogle få timer, før dens ankomst til Titan. Timerne, der er udviklet af danske Terma A/S, er nødvendige, fordi man ikke kan fjernstyre Huygens fra Jorden. Det tager alt for lang tid – ca. 67 minutter – for et radiosignal at rejse mellem Titan og Jorden, derfor skal sonden være i stand til at klare sig selv.
Efter adskillelsen fjerner Huygens sig fra Cassini med en hastighed af ca. 35 cm i sekundet, og for at blive i banen skal den foretage ca. syv omdrejninger om sin egen akse i minuttet. Huygens kommunikerer ikke med Cassini i hele perioden frem til udfoldelsen af den primære faldskærm efter indflyvningen i Titans atmosfære. Den 28. december manøvrerer Cassini derefter ud af kollisionskursen for at genoptage sin mission og forberede sig på at modtage data fra Huygens, som den optager til senere transmission til Jorden.
Huygens forbliver i dvaletiltand indtil få timer før ankomsten til Titan den 14. januar. Indflyvningen i atmosfæren er beregnet til kl. 11:15 dansk tid. Efter planen skal Huygens færdiggøre sin nedflyvning på ca. 2 timer og 15 minutter og sende sine videnskabelige data til Cassini fartøjet med henblik på videresending til Jorden senere på eftermiddagen. Hvis Huygens, der er designet som en atmosfærisk sonde snarere end et landingsfartøj, overlever nedslaget, kan den levere op til 2 timers bonusdata, før forbindelsen med Cassini mistes.
De direkte radiosignaler fra Huygens når frem til Jorden efter 67 minutters rumrejse ved lysets hastighed. En række radioteleskoper rundt om Stillehavet skal forsøge at opfange en svag lyd fra Huygens. Hvis det lykkes, vil det tidligst kunne ske omkring kl. 11:30 dansk tid.
ESA ejer og driver Huygens sonden og står for styringen af sonden fra kontrolcenteret i Darmstadt, Tyskland. NASA's Jet Propulsion Laboratory i Pasadena i Californien har designet, udviklet og samlet Cassini fartøjet. NASA's Deep Space Network, også ledet af JPL, leverer kommunikationssupport via Cassini fartøjet. Kommunikationen videresendes til ESA’s kontrolcenter i Darmstadt til behandling. Det italienske rumagentur (ASI) har leveret high-gain antennen på Cassini fartøjet, størstedelen af radiosystemet samt dele af flere af Cassinis videnskabelige instrumenter. Huygens nyttelast er leveret af hold fra bla. CNES, DLR, ASI og PPARC, og uden for Europa fra NASA.
For flere detaljer om mediebegivenheder se den engelske pressemeddelelse: http://www.esa.int/export/esaCP/Pr_63_2004_p_EN.html
