Kosmisk skattekiste åbner sig

”Vi giver ikke svaret, men vi åbner døren til et Eldorado, hvor forskerne kan søge efter de guldklumper, som vil give os en dybere forståelse af, hvordan vores univers opstod, og hvordan det fungerer i dag.”

Sådan beskriver David Southwood, direktør for videnskab og ubemandet udforskning af rummet hos den europæiske rumfartsorganisation ESA, det første totale billede af himlen, som er produceret på baggrund af optagelser fra ESA-fartøjet Planck. Planck har dansk teknologi ombord, idet DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet, har udviklet spejlene til fartøjets teleskop.

Den lyse stribe midt i billedet er vores egen galakse, Mælkevejen. Denne lokale stråling er ikke så interessant i denne sammenhæng. Umiddelbart over og under den lyse skive ser man tunger af koldt støv. Det er i disse langstrakte støvskyer, fødslen af nye stjerner foregår. Planck har fundet adskillige steder, hvor nye stjerner er tæt på at blive født.

Mindre markante, men i virkeligheden måske endnu mere interessante er de grumsede områder i toppen og bunden af billedet. Det er den såkaldte kosmiske baggrundsstråling. Forskerne er i dag stort set enige om, at den kosmiske baggrundsstråling er den første stråling, som undslap fra det tidlige univers, der var langt mere kompakt end det univers, vi kender i dag. Det skete – ifølge den fremherskende teori – ca. 300.000 år efter det ”Big Bang”, der satte gang i skabelsen af vores univers.

Gådefuld periode i universets udvikling

Planck er netop i stand til at spore meget små forskelle i temperaturen af den kosmiske baggrundsstråling, faktisk helt ned til variationer på mindre end en milliontedel grad. Det svarer til, at et instrument på Jorden skulle være i stand til at måle varmestrålingen fra en enkelt kanin på Månen. Selvom forskellene er ganske små, mener forskerne, at de rummer nøglen til forståelsen af, hvorfor der har dannet sig de objekter, vi kender i dag i form af planeter og stjerner.

En af de store gåder i kosmologien er teorien om, at universet ikke har udvidet sig med nogenlunde konstant hastighed, som man ser det i dag. Mange forskere er overbeviste om, at udvidelsen på ca. det tidspunkt, hvor den kosmiske baggrundsstråling blev dannet, accelererede voldsomt. Forskerne håber, at studier af Plancks data kan enten af- eller bekræfte eksistensen af denne periode, som kaldes ”Inflationen”.

”Dette er øjeblikket, som Planck blev skabt for. Billedet i sig selv og den bemærkelsesværdig høje kvalitet er en hyldest til de teknikere, som har bygget og styret Planck. Nu skal den videnskabelige høst begynde,” siger David Southwood.

Fartøjet blev sendt op 14. maj 2009. Planck er i kredsløb om punktet L2 (Lagrange punkt 2) – et punkt 1,5 millioner km fra Jorden i modsat retning af Solen. De særlige tyngdekraftforhold i L2 tillader rumfartøjer at gå i kredsløb om punktet på samme måde, som var der tale om et stort himmellegeme med sin egen tyngdekraft. På den måde følger Planck med Jorden rundt i banen om Solen. Derved kan fartøjet kigge ud i rummet – væk fra Solen – og samtidig være i konstant radiokontakt med Jorden.

Planck skal nu foretage yderligere fire totale skanninger af himmelrummet frem til afslutningen af missionen i 2012. Sideløbende med de fortsatte skanninger forestår der et arbejde med at fjerne strålingen fra Mælkevejen fra billedet, så man får et ”rent” billede af baggrundsstrålingens fordeling over hele himmelrummet.