Med når Indien udforsker Månen

For første gang sender den indiske rumforskningsorganisation ISRO snart et rumfartøj op, der ikke skal kredse om vor egen planet. Den europæiske rumfartsorganisation ESA bidrager med tre instrumenter til missionen Chandrayaan-1, der skal kortlægge hele Månens overflade med en opløsning på blot 5-10 meter. Til sammenligning har de bedste kort, som forskerne råder over i dag, en opløsning på 30-100 meter.

Chandradyaan, som betyder ”En rejse til Månen” på hindi, skal lave optagelser af Månen ved en lang række bølgelængder, lige fra røntgenstråler over synligt og infrarødt lyst til mikrobølger. Det vil ske fra et kredsløb ca.100 km over overfladen. Missionen er vurderet til at tage omkring to år.

ESA har tidligere erfaring med udforskning af Månen, ikke mindst fra det europæiske fartøj Smart-1, der blev opsendt i september 2003 og endte sin mission tre år senere. To af de instrumenter, som ESA bidrager med til den indiske mission, er opgraderede versioner af instrumenter fra Smart-1. Det drejer sig om The Compact Imaging X-ray Spectrometer (CIXS), der leverer højopløselige, spektroskopiske røntgenbilleder af Månen, mens det infrarøde spektrometer, SIR-2, skal kortlægge Månens skorpe og kappe.

Det tredje instrument, ESA leverer, kaldet SARA (Sub-keV Atom Reflecting Analyzer) skal bruges til at studere sammenhængen mellem elektriske ladede partikler og Månens overflade. Det er vigtigt at undersøge, da Månen uden atmosfære konstant udsættes for partikelvinde fra Solen. Instrumentet skal udover at studere disse sammenhænge også undersøge de magnetiske anomalier i overfladen og de gasser, som afgives fra Månens overflade ved mødet med Solens partikler.

Efter planen skal Chandrayaan-1 opsendes fra Indien i april 2008.