Nedtælling til komet-jagt

Kl. 08:36 dansk tid torsdag morgen den 26. februar går startskuddet til en europæisk videnskabelig mission, der skal løfte studierne af kometer til et helt nyt niveau. Fartøjet Rosetta fra den europæiske rumfartsorganisation ESA skal gå i kredsløb om kometen Churyumov-Gerasimenko og senere landsætte en medbragt sonde på den. Den danske virksomhed Terma A/S har medvirket til at udvikle rumfartøjet.

Kometer er interessante i sig selv, men også fordi de kan betragtes som dybfrosne prøver på det materiale, som Solsystemet blev dannet fra for 4,5 milliarder år siden.

Ved et par tidligere lejligheder har rumfartøjer været i nærheden af kometer, men da kometer kommer med høj hastighed har møderne været korte fornøjelser – med godt et halvt minut som rekorden. Rosetta skal møde Churyumov-Gerasimenko langt ude i Solsystemet – omtrent i samme afstand fra Solen som planeten Jupiter - eller ca. fem gange afstanden mellem Solen og Jorden. Her ligger det yderste punkt på kometens elliptiske bane. Med andre ord er kometen her længst muligt væk fra Solen, og den har endnu ikke fået sin karakteristiske hale af materiale, der bliver smeltet og blæst væk af varmen og strålingen fra Solen. Rosetta skal ledsage kometen i op til to år og dermed følge dens forvandling, hvor Solens indflydelse bliver gradvist stærkere.

Når Rosetta møder kometen vil kameraer ombord fotografere overfladen med henblik på at finde et egnet landingssted for en medbragt landingssonde, Philae. Sonden bliver i stand til at grave 20 centimeter ned i overfladen og tage geologiske prøver. Sonden analyserer prøverne på stedet og transmitterer sine resultater til Jorden via moderfartøjet.

Lang rejse nødvendig

Navnene Rosetta og Philae henviser til henholdsvis en egyptisk sten og en obelisk, som sammen for næsten 200 år siden åbnede døren til hieroglyffernes indtil da uforståede verden. På samme måde håber ESA, at det ny rumfartøj vil åbne for forståelse af, hvordan Solsystemet blev til.

Kometer består for en stor dels vedkommende af is. De betragtes som dybfrosne prøver på det råmateriale, som hele Solsystemet er dannet ud fra. Kometen Churyumov-Gerasimenko er ca. 3 gange 5 kilometer stor.

Inden mødet skal Rosetta ud på en lang rejse. Først i 2014 vil det kunstige og det naturlige himmellegeme mødes.

At Rosetta skal være ti år undervejs inden mødet skyldes blandt andet, at fartøjet skal være accelereret op i meget høj fart, så det er i stand til at følge med kometen og gå i kredsløb om den.

Dansk strømforsyning

Den danske virksomhed Terma A/S har leveret en række systemer til Rosetta. Terma har dels leveret strømforsyningen, som skal sørge for, at der holdes meget nøje hus med spænding og strømforbrug under missionen. Desuden har Terma leveret Check-Out Systemet og Software Validerings Faciliteten, som har været centrale elementer i samlingen, integrationen og aftestningen af Rosetta før opsendelsen.

I årene inden stævnemødet vil det yderste punkt på Rosettas bane efterhånden komme til at ligge gradvist fjernere fra Solen. I al den tid vil den effekt, som det er muligt at få ud af sol-panelerne, gradvist blive mindre og mindre. Faktisk bliver det nødvendigt at lade Rosetta gå i dvale i perioder, hvor den så næsten ikke bruger strøm. Den effekt, som produceres af solpanelerne vil da gå til at oplade satellittens batterier. Med faste intervaller vil satellitten dog blive "vækket", så man kan kontrollere, at den fortsat er funktionsdygtig.

Samtidig vil omgivelserne blive koldere og koldere, indtil satellitten endelig møder kometen og tager med den i høj fart tilbage mod Solen. Det er altså meget dramatiske skift i temperatur og i betingelserne for strømproduktion, som de danske ingeniører har været nødt til at tage højde for.

En yderligere komplikation er, at Rosetta vil nå så langt væk, at den tid det tager at kommunikere med den, efterhånden bliver meget mærkbar. Når den er længst væk, vil det tage mange minutter for et radiosignal at nå fra Jorden ud til satellitten. Derfor er det meningen, at satellitten selv skal holde styr på sit strømforbrug og spænding uden at kommunikere med kontrolcenteret.

Det samlede budget for Rosetta-missionen er ca. 1 milliard euro. Beløbet inkluderer opsendelsen, fremstillingen af fartøjet, landingssonden og de videnskabelige instrumenter samt driften i rumfartøjets levetid.

Opsendelsen sker fra den europæiske rumbase Kourou i Fransk Guyana.